Løkke og Thorning har en aftale

Hvad var, der så morsomt, da de to konkurrenter Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen trådte ud af i elevatoren? ekstrabladet.dk forsøgte at få svar

De har en aftale, Thorning og Løkke. Om at holde det morsomme mellem dem. (Foto: Thomas Sjørup)
De har en aftale, Thorning og Løkke. Om at holde det morsomme mellem dem. (Foto: Thomas Sjørup)

Efter en intens valgkamp, hvor blå og rød blok har bekriget hinanden flittigt, krakelerede facaderne et øjeblik hos de to hovedpersoner, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt (S).

Efter debatten tirsdag aften delte de to ærkerivaler en elevator i DR Byen. Og da dørene gik op, fik Lars Løkke Rasmussen Helle Thorning-Schmidt til at knække sammen i et veritabelt latterbrøl.

Men hvad var det, der var så sjovt? Det spurgte ekstrabladet.dk Helle Thorning om efter valgkampens sidste tv-debat onsdag aften.

- Lars og jeg har aftalt, at det holder vi mellem os, lød svaret fra Thorning.

Men sjovt var det ...?

- Ja, det var hylende morsomt

For at hjælpe ham lidt på gled, spurgte vi, om det var Socialdemokraternes politik, statsministeren havde gjort grin med.

- Jeg har ikke noget problem med at lave grin med deres politik, så det var helt andre tangenter, jeg måtte spille på, lød det kryptiske svar fra Lars Løkke Rasmussen, kort før han fortsatte til en brandstation i Tårnby.