Se, hvem der ryger ud og ind ved valget

Følg med i, hvordan meningsmålingerne fordeler de 175 pladser i Folketinget, som vælgerne i de ti storkredse skal besætte

Danmark er delt op i 10 storkredse, hvor 175 folketingsmedlemmer vælges i forhold til storkredsens geografiske størrelse og befolkningstal. 135 pladser fordeles i forhold til stemmerne i storkredsen, resten fordeles som tillægsmandater i tre områder - Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland - som udligner skævheder. (Google Maps/ekstrabladet.dk)
Danmark er delt op i 10 storkredse, hvor 175 folketingsmedlemmer vælges i forhold til storkredsens geografiske størrelse og befolkningstal. 135 pladser fordeles i forhold til stemmerne i storkredsen, resten fordeles som tillægsmandater i tre områder - Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland - som udligner skævheder. (Google Maps/ekstrabladet.dk)

I løbet af valgkampen er der dagligt kommet en strøm af meningsmålinger. De er opgjort efter forskellige metoder, og alle har en usikkerhed på op til +/- tre procentpoint. Man skal altså tage den enkelte måling med et gran salt.
Læs: Farvel, Christiansborg - de stopper nu

Men over tid viser målingerne en tendens. ekstrabladet.dk har fra tidligere folketingsmedlem Jørgen Lenger modtaget en beregningsmodel, som er udviklet over de seneste godt 25 år, og som ved valget i 2007 ramte fordelingen af 173 af de 175 mandater i Danmark (uden Grønland og Færøerne) korrekt.

Den vægtede meningsmåling
Denne model har vi brugt til løbende opdatering af ovenstående kort over de storkredse, som landet er delt op i. For at undgå voldsomme statistiske usikkerheder anvender vi en slags gennemsnit af den seneste måneds meningsmålinger. Denne 'prognose' beregnes af Berlingskes magasin Politiko.

Her har prognosen hver dag været opdateret ud fra en lang række institutters aktuelle målinger, som vægtes i forhold til indsamlingsmetoder og tidspunkt for indsamlingen. Denne opdatering er hver dag indføjet i kortet, der hvor der er sket ændringer i mandatfordelingen.

Kom tæt på valgets personer
Ved at klikke på den storkreds, hvor du bor, kan du se, hvordan partierne står netop dér - og ikke bare på landsplan, som meningsmålingerne fortæller om. Vi giver også bud på, hvem der står til at komme ind eller ryge ud ved valget i morgen.
Læs: Juhuuu, nu skal vi i Folketinget

Men der kan komme overraskelser - ikke mindst på grund af personlige stemmer. Så valget er ikke aflyst. Det er dér, afgørelsen til syvende og sidst ligger.

Spærregrænsen

Der er tre veje til pladser i Folketinget:

1) At et parti på landsplan får mindst to procent af samtlige afgivne gyldige stemmer. Det er denne regel, som oftest benævnes 'spærregrænsen'.

2) At et parti (eller en kandidat) i mindst én af de 10 storkredse får stemmer, som udløser et af de 135 kredsmandater *)

3) Det skal i to af de landsdele (hovedområder), som Danmark inddeles i (Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland), opnå mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat.

*) Denne regel sikrede i 1994 den aarhusianske entertainer Jacob Haugaard en plads som løsgænger i Folketinget med en ballast på 23.253 personlige stemmer. Reglen, som blev indføjet i Grundloven i 1953, har hverken før eller siden givet valg.