Svend Aukens sidste stemme

Svend Auken sidste kryds ved et folketingsvalg satte han ud for en stort set ukendt S-kandidat. Dén morgen hun fik at vide, at hun var valgt, ringede Auken og ville dele kontor

Svend Auken fortæller i sin kones film, 'Svend', om baggrunden for, at han stemte på partifællen Yildiz Agdogan, da han kort forinden havde sat sit kryds i stemmelokalet på Østre Farimagsgades Skole på Østerbro i København. (Foto: Fra 'Svend'/YouTube)
Svend Auken fortæller i sin kones film, 'Svend', om baggrunden for, at han stemte på partifællen Yildiz Agdogan, da han kort forinden havde sat sit kryds i stemmelokalet på Østre Farimagsgades Skole på Østerbro i København. (Foto: Fra 'Svend'/YouTube)

Da Svend Auken for aller sidste gang stemte ved et folketingsvalg, satte han hverken kryds ved Socialdemokraternes formand eller andre i partiledelsen.

Svends sidste stemme gik til den noget ukendte partisoldat Yildiz Akdogan.

Spil: Politikerdating på ekstrabladet.dk

- Det er mit indtryk, at hun er en af de supervelbegavede, superdygtige indvandrerkvinder, der virkelig kommer til at gøre en forskel i vores samfund.

Han fortalte det aldrig
Sådan siger den socialdemokratiske legende i filmen 'Svend', som hans enke Anne Wivel har optaget gennem de sidste år af hans liv.

Yildiz Akdogan blev valgt til Folketinget ved valget i 2007, men anede ikke, at den tidligere miljøminister havde stemt på hende.

- Tror du støtten fra en kendt Socialdemokrat som Svend Auken kan få sikre dig genvalg?

Yildiz Akdogan griner.

- Det ved jeg ikke. Det sjove er, at han aldrig har fortalt mig, at han stemte på mig, siger den nu 38-årige S-politiker.

Han foreslog at dele sekretær
Den morgen i efteråret 2007, da det stod endeligt klart, at hun var blev sikret en plads i Folketinget, ringede Svend lidt i ni, men Yildiz var ved at tørre hår.

- Han spurgt, om vi ikke skulle dele sekretariat på Christiansborg, og det kunne ma jo ikke sige nej til. Så jeg jeg begyndte min første dag på Svends fine kontor, hvor vi spiste morgenmad og diskuterede politiske områder, siger Yildiz Akdogan.

Hvad husker særligt du fra dit samarbejde med Svend?

Overraskende kultiveret
- Ud over, at han var en stor mand med store ord, overraskede det mig, hvor kultiveret han var.

- På en studietur til Paris holdt han et længere fordrag for mig om Paris' arkitektur og bygningskonstruktioner. Og talte han både flydende engelsk og fransk samt tysk, siger Akdogan til ekstrabladet.dk.

1 af 2 Svend Auken på vej ind i stemmeboksen på Østre Farimagsgades Skole på Østerbro, hvor han afgav sin sidste stemme til et folketingsvalg på partifællen Yildiz Agdogan. (Foto: Fra filmen 'Svend'/YouTube)
2 af 2 Svend Auken fortæller i sin kones film, 'Svend', om baggrunden for, at han stemte på partifællen Yildiz Agdogan, da han kort forinden havde sat sit kryds i stemmelokalet på Østre Farimagsgades Skole på Østerbro i København. (Foto: Fra 'Svend'/YouTube)
0 kommentarer
Vis kommentarer