Alle venter: Løkke må gå i udbrud nu

Det går ikke længere med statsministerens fedtspil - hvis han vil vinde den gule trøje, må han i udbrud, mener Hans Engell

Hans Engell - og Christiansborg - forventer, at statsminister Lars Løkke Rasmussen snart går i udbrud i et oprigtigt ment forsøg på at erobre valgkampens gule førertrøje. (Foto: Bo Svane)
Hans Engell - og Christiansborg - forventer, at statsminister Lars Løkke Rasmussen snart går i udbrud i et oprigtigt ment forsøg på at erobre valgkampens gule førertrøje. (Foto: Bo Svane)


Hans Engell giver hver dag i valgkampen et fingerpeg til den dovne eller travle vælger om, hvad man kan koncentrere sig om netop nu.

Det er en fredelig søndag, hvor der pustes ud efter den første uges valgkamp, og ekstrabladet.dk's flittige kommentator Hans Engell har valgt at passe formen med en lang cykeltur.

Således inspireret opfordrer han vælgerne til at holde øje med, hvornår Lars Løkke Rasmussen vælger at gå i udbrud.

Midterfeltet giver ingen trøje
- Manden går jo meget op i cykling og Tour de France. Og han må vide, at hvis man hele tiden ligger i midterfeltet, får man aldrig den gule trøje. konstaterer Hans Engell. - Så jeg forventer - og det gør man også på Christiansborg - at statsministeren går i udbrud i den kommende uge.

- Han har fedtspillet i den forløbne uge, og det kan han ikke bare blive ved med. Der må komme et udspil af en slags, hvis Løkke og blå blok skal vende stemningen.

Villys træden i spinaten
- Et hovedemne vil stadig være den økonomiske politik. Men efter at Villy Søvndal har trådt i spinaten omkring 24-års-reglen, er der fri bane til at tale udlændingepolitik. Det vil være legitimt - og ikke bekvemt for de røde, mener Hans Engell.
Læs: Ægte rødt: Tre mandater fra Danske Bank

Lidt på forkant nævner ekstrabladet.dk's service for den travle eller dovne vælger til sidst allerede i dag, hvad vælgerne med fordel kan holde øje med i morgen:

- Her fremlægger S, SF og R et fælles bud på udenrigspolitikken. Det bliver spændende at se, hvem der fremlægger det.
Læs: Helle en bedre EU-formand end Løkke

- Eftersom pressemødet foregår på dansk, kan det jo godt være Villy, siger Hans Engell uden noget forsøg på at nedtone spydigheden i forhold til den måske kommende røde udenrigsministers noget haltende engelsk.

Se i din egen storkreds, hvordan partierne står - og hvilke kandidater, der har størst chance for at komme ind eller størst risiko for at ryge ud.


Vis Mandaternes fordeling - se på et større kort

Klik på linket herover og derefter på din storkreds for at se hele teksten til kortet.