Død hest vil i Folketinget

Selv om det bliver kaldt det vigtigste folketingsvalg i 25 år, er politikerleden langtfra væk. Tidligere medlem af Sort Sol prøver at få en plads i Folketinget - som død hest

Da Lars Løkke Rasmussen fredag 26. august udskrev valget, sad tre gamle flippere i en herskabslejlighed på Vesterbro i København og ærgrede sig over, at de ikke nåede at stille op.

- Men så sagde Morten Versner pludselig 'halvdød hest'. Og så foreslog jeg, at vi prøver at opstille en død hest til Folketinget. Vi kan nå det, hvis vi samler 150 underskrifter inden søndag, siger Allan Anarchos, Versners spindoktor, til ekstrabladet.dk.

De har begge en fortid hos Kærlighedspartiet, og begge synes de, at der er lige så meget mening i at stille op til Folketinget som død hest, som radikal, bøsse eller konservativ.

Den idelogiske baggrund, forklarer Versners spindoktor, kommer fra den romerske kejser Caligula, der udnævnte sin hest til konsul for at gøre nar ad sentatet i Rom.

- Det sidste nye er, at han nu siger, han er et æsel, siger spindoktoren om Morten Versner, der håber at kunne stille op i Københavns Storkreds.

ekstrabladet.tv mødte den døde hest, den tidligere viloinist i punkbandet Sort Sol og forsøgte at blive klog på, hvordan man stiller op som død hest, og hvad Danmark skal med sådan én.