Hvis man taster 'S vil bruge færre penge' ind i google og trykker søg, så spørger søgemaskinen, om man ikke mente 'S vil bruge flere penge'?
Samme høflige forespørgsel kommer der ikke, hvis man taster 'V vil bruge færre penge'.
Så noget tyder på, at søgemaskinen har mest tiltro til Lars Løkkes økonomiske mådehold.
Nu skal man ikke lægge for meget i den slags. Måske ved søgemaskinen bare ikke, at V er forkortelsen for partiet Venstre.
Prøver man samme sætning med partiets fulde navn, foreslår den også at søge på, at 'Venstre vil bruge flere penge'.
Nu vi er i det muntre hjørne, så kan søgemaskinen også afsløre, at vi gerne vil se Helle Thorning nøgen. Det samme er ikke tilfældet for Lars Løkke. Der er det oftere hans højde, vi er interesserede i.