Kristendemokraterne og Fælleslisten har besluttet at slå sig sammen til Folketingsvalget.
Det erfarer Dagbladet Holstebro-Struer.
Samarbejdet består ifølge avisen i, at Fælleslistens kandidater bliver medlemmer hos Kristendemokraterne og stiller op på KD's kandidatlister.
Hverken KD eller Fælleslisten vil kommentere samarbejdet forud for et pressemøde torsdag.
Fælleslisten har forgæves forsøgt at samle underskrifter til at blive opstillingsberettiget.
Imens har KD i meningsmålingerne svært ved at komme over spærregrænsen på de to procent for at komme i Folketinget.
KD og Fælleslisten har undervejs kæmpet om nogenlunde de samme vælgergrupper.
Både KD og Fælleslisten står især stærkt i Vestjylland. Og samarbejdet forbedrer deres chancer for at komme i Folkepartiet alene på at vinde i det mindste et eller to kredsmandater i det vestjyske.
Fælleslisten blev oprettet i protest mod Region Midtjyllands planer om at nedlægge Holstebro Sygehus og bygge et nyt supersygehus i Gødstrup.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.