Thorning: Hold snitterne fra vores hindbærsnitter, Lars

Løkkes hindbærsnittemord fra i går var ikke glemt, da Helle Thorning holdt sin store tale i dag ved Folkemødet 2011

(Foto: Klavs Bo Christensen)
(Foto: Klavs Bo Christensen)

En uheldig opbremsning i ministerbilen i går kostede 100 socialdemokratiske hindbærsnitter livet. Statsminister Lars Løkke gav efterfølgende tre kasser kvajekage til de lokale socialdemokrater ved Folkemødet 2011 på Bornholm.

Men statsministerens undskyldning fik ikke Helle Thorning til at se gennem fingre med ’kagestrofen’, da hun selv gik på talerstolen i dag.

Læs:Løkkes fornemmelse for hindbærsnitter

- Statsministeren havde snitterne for langt fremme, sagde hun til de mange tilhørere, inden hun sendte en advarsel adresseret direkte til Lars Løkke:

- Lad være med at komme i nærheden af vores hindbærsnitter! advarede hun og tilføjede:

- Vi får det ligesom Bertel Haarder, når han ikke får sin risengrød.

Men hendes tale i Allinge var ikke kun grin og jokes. Den socialdemokratiske statsministerkandidat gik hårdt til regeringens politik, der ifølge hende bygger på ’tro, håb og skattelettelser’.

- Mens statsministeren er optimist og skælder os andre ud for ikke at være det, mister Danmark 100 job om dagen, skældte hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere