Anders Lund Madsen lukker Allinge

Der var fuld knald på Allinge fredag på Folkemødets sidste aften - i dag gør Anders Lund Madsen det forbi

KAN I HØRE MIG, ALLINGE? Lørdag er Folkemødets sidste dag. Eneste politiske hovedtaler er Anders Samuelsen fra Liberal Alliance. (Foto: Klavs Bo Christensen)
KAN I HØRE MIG, ALLINGE? Lørdag er Folkemødets sidste dag. Eneste politiske hovedtaler er Anders Samuelsen fra Liberal Alliance. (Foto: Klavs Bo Christensen)

Komikerparret Mikael Wulff og Anders Morgenthaler rundede i aftes en kompakt uge med politiske skåltaler og valgoplæg af i løssluppen stil på Gæstgiveren i Allinge.

- Det er fredag aften. Og så vil I vel gerne ha' nogle plancher, ikk'?! Plancher! Plancher! Plancher, gjaldede den strithårede Mikael Wulf i Gæstgiverens gårdhave, der tidligere på dagen havde lagt scene til DM i debat.

Og så gik makkerparret ellers i gang med politiske fordomme på planche efter planche.

Nattefest
Festen for de unge og modne politikere, pressefolk og andet godtfolk fortsatte natten igennem i Allinge på Gæstgiveren, på de konservatives båd, hvor det gratis fadøl har flydt under hele Folkemødet - og for en stund i VU's telt.

Politiet måtte rykke ud en enkelt gang og hive fat i kraven på en ung mand, da løjerne på havnen blev en tand for løjerlige.

Her til formiddag var festivalpladsen stort set støvsuget for deltagere - de store politiske kanoner har da også for længst forladt klippeøen.

Læs også: Thorning: Hold snitterne fra vores hindbærsnitter, Lars

Klokken 13 lukker og slukker komiker, tv-starut m.m. Anders Lund Madsen Folkemødet på Bornholm (sammen med hjælperne Jeppe Kofoed (S) og beskæftigelsesminister Inger Støjberg).

Villy: Ja, magien er væk
Mens Folkemødets første dage var præget af kamphanerne Lars Løkke Rasmussen (V), Helle Thorning-Schmidt (S), Pia Kjærsgaard (DF) og Margrethe Vestager (R), var det fredag blevet tid for Villy Søvndal - der over for Ekstra Bladet erkender, at han nok har mistet magien ( læs Ekstra Bladet i dag).

Debuten for den politiske festival med svensk forbillede er blevet kaldt en fest for eliten, men nåede succeskriteriet (5000 besøgende) allerede på dag to.

Oddsherred og Samsø nåede akkurat at annoncere deres kandidatur som Folkemødevært, men festen fortsætter igen i Allinge i 2012, kunne borgmester Winni Grosbøll (S) stolt fortælle i går.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere