Det politiske Folkemødet, der i disse dage sætter sit præg på Bornholm, skal være en folkets fest og en chance for at møde Christiansborgpolitikerne ansigt til ansigt.
Men er det ikke mest et møde for den politiske elite og pressen?
Læs også: Pia Kjærsgaard som statsminister
- Det synes jeg ikke, det er, siger øens borgmester, Winni Grosbøll (S), som ekstrabladet.dk møder i madteltet, hvor sandwich kan kan fås til den folkelige pris af 85 kroner.
Hun bedyrer, at hun da også har mødt ' rigtig mange bornholmere' ved Folkemødet i Allinge. Og som hun siger:
- Vi har sat rammerne op, så er det jo op til borgerne, om de vil være med.
Tog fri fra arbejde for at deltage
Og det vil Betina Carlsen og hendes mand Morten fra Svaneke i den anden ende af øen gerne. Så meget, at Morten har taget fri fra arbejde.
Læs også: Thorning: Hold snitterne fra vores hindbærsnitter, Lars
- Vi er ikke politiske til daglig, men vi skulle da lige op at se det. Og det er godt, at Folkemødet bliver lagt på Bornholm, siger Betina Carlsen, der er pædagog.
Det er bare ærgerligt, at Folkemødet ligger på hverdage i arbejdstiden, siger hun og husbonden.
Birgitte Ekstrøm, der har taget turen op fra Hasle, synes nu, Folkemødet er meget for eltien og pressen.
- Der er utrolig meget presse. Men fint, at det bliver lagt her på Bornholm. Den slags trænger øen til, siger hun til ekstrabladet.dk kort efter Helle Thorning-Schmidts (S) tale.
- Bare ærgerligt, at de fleste af arrangementerne ligger på et tidspunkt, hvor mange af os er på arbejde.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.