VK: Kriminelle asylansøgere må ud hurtigt

Nordafrikanere skal kunne udvises hurtigere, mener De Konservative og får opbakning fra integrationsminister.

Mange asylansøgere fra det urolige Nordafrika er ikke rigtige flygtninge, men kriminelle, som bør udvises hurtigt.

Det mener integrationsminister Søren Pind (V) og De Konservative. Den konservative retsordfører har sendt et forslag om hurtigere udvisning til integrationsministeren, skriver Urban.

- Det er stærkt krænkende over for de reelle asylansøgere, at grupper af kriminelle udnytter vores system på groveste vis, siger Tom Behnke til avisen.

Udbytterigt land
Tom Behnke mener, at der findes et rygte blandt kriminelle om, at Danmark er et udbytterigt land at tage til.

Integrationsminister Søren Pind (V) har læst Tom Behnkes forslag og er enig med den konservative ordfører.

- Udlændinge, der kun kommer hertil for at begå kriminalitet, har intet at gøre i Danmark. Derfor er jeg også umiddelbart positivt indstillet over for, at kriminelle asylansøgere får hastebehandlet deres sager, så de hurtigst muligt kan blive udsendt, siger Pind til Urban.

Libyen er krig i øjeblikket. Mange flygtninge er rejst fra Tunesien, efter at præsidenten blev styrtet i januar.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere