Per Stig tavs om drukanklager

Det drukfældige, rådne æg har intet at sige til sit forsvar - lad det ligge, det skete i 60'erne, lyder den kontante besked fra kommunikationschef

Per Stig Møller ønsker ikke at forsvare sig mod de mange beskyldninger om druk og smålighed. (Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen)
Per Stig Møller ønsker ikke at forsvare sig mod de mange beskyldninger om druk og smålighed. (Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen)

Tøger Seidenfaden skaber ravage fra graven. Det sker i den nye Portrætbog 'Tøger', hvor Politikens afdøde chefredaktør er godt ude med riven efter Per Stig Møller.

I bogen kalder han kulturministeren for 'et råddent æg', 'dummernik' og 'ikke helt fin i kanten'.

Læs også: Smæk fra graven: Tøger sviner Per Stig.

- Jeg har endnu til gode at spise frokost med en udenlandsk diplomat, som har haft Per Stig Møller på statsbesøg, som ikke synes at han var den mest smålige og selvoptagede migræneplagede udenrigsminister, som de har haft med at gøre, skrives der blandt andet.

Det skete i 60'erne
ekstrabladet har i dag forsøgt at få en kommentar til sagen fra Per Stig Møller, der dog kun ønsker at forsvare sig gennem sin noget tillukkede kommunikationschef Michael Jannerup.

- Han bliver kaldt for drukmås og smålig. Det er hårde anklager. Har Per Stig Møller ikke noget at sige til det?

- Det var noget som skete i Paris i 1960erne, siger kommunikationschefen med henvisning til, at fjendskabet mellem Tøger Seidenfaden og kulturministeren stikker dybt.

Har travlt
- Det eneste, som Per Stig Møller vil sige til sagen er, at han ikke vil diskutere med Tøger hen over graven.

- Er Per Stig Møller taget på ferie?

- Nej slet ikke. Han er på arbejde. Han har travlt med at være kulturminister, siger kommunikationschef Michael Jannerup

1 af 2 Seidenfaden døde 27. januar i år, men fortsætter med at lave rav i den. (Foto: Jacob Ehrbahn)
2 af 2 Per Stig Møller ønsker ikke at forsvare sig mod de mange beskyldninger om druk og smålighed. (Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere