Lene Espersen rejser til grænsemøde i Berlin

Den danske udenrigsminister mødes med sin tyske kollega for at forklare intentionen med ny grænseaftale

Den danske udenrigsminister, lene Espersen, skal mødes med sin tyske kollega for at forklare intentionen med ny grænseaftale(Foto: Jakob Jørgensen)
Den danske udenrigsminister, lene Espersen, skal mødes med sin tyske kollega for at forklare intentionen med ny grænseaftale(Foto: Jakob Jørgensen)

Udenrigsminister Lene Espersen (K) skal onsdag formiddag mødes med sin tyske kollega, Guido Westerwelle, i Berlin. Her vil hun præsentere den aftale om grænse- og toldkontrol, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Det oplyser Udenrigsministeriet.

Tyske ministre har skarpt kritiseret den danske regering for grænseaftalen. Fra tysk side mener man, at den er med til at undergrave Schengenaftalen og den fri bevægelighed i Europa.

Lene Espersen bebudede inden weekenden, at hun ville tage på hastebesøg i Berlin og andre europæiske hovedstæder for at forklare, at intentionen ikke er at genetablere grænserne fra før Schengenaftalen i 2001.

Der har været en debat i Danmark om den tekst om grænseaftalen, som regeringen har sendt de andre EU-lande.

Kritikerne hæfter sig ved, at teksten markant adskiller sig fra den forligstekst, som regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraternes enlige mandat, Per Ørum Jørgensen, tilsluttede sig.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere