Bertel Haarder: Lærerne mangler ambitioner

Lærerne mangler ambitioner på elevernes vegne, og derfor har folkeskolen problemer, siger Bertel Haarder.

Selv om Bertel Haarder ikke længere er undervisningsminister, blander han alligevel i skoledebatten og kalder lærerne for uambitiøse (Foto: DR)
Selv om Bertel Haarder ikke længere er undervisningsminister, blander han alligevel i skoledebatten og kalder lærerne for uambitiøse (Foto: DR)

For første gang siden den katastrofale PISA-måling af folkeskolen i december blander den tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) sig i skoledebatten, skriver Berlingske.

Det sker med budskabet om, at det er lærernes skyld, at Danmark så at sige hænger i dyndet.

Lærernes ambitioner er ikke høje nok
- Forklaringen er, at ambitionen hos lærerne på elevernes vegne ikke har været høj nok. Og hvis man i en lovparagraf kunne skrue lærernes ambitioner på elevernes vegne op, var det det eneste, man skulle gøre.

- Så kunne man droppe alt det andet. Lovparagraffer har man jo kun for at kompensere for menneskelige svagheder, siger Bertel Haarder.

Venstre har været i spidsen for Undervisningsministeriet gennem næsten to årtier siden 1982, og Bertel Haarder har siddet i ministeriet i næsten 15 år.

Bertel fik hjemmeundervisning
Men ingen skal pege fingre ad Venstre, siger Haarder i et interview, der er blevet lavet i forbindelse med Berlingskes serie om bureaukrati, hvor Bertel Haarder som undervisningsminister fra 2005-10 indførte elevplaner, lærerplaner og kvalitetsrapporter.

Masser af stramme regler, men det var nødvendigt på grund af lærernes manglende ambitioner, hævder Haarder.

- Når læreren er god, behøver man slet ingen regler. Jeg er selv blevet undervist derhjemme. Der var ingen regler, og jeg lærte at læse.

Lærerne gør ikke tingene af sig selv
- Alle regler har vi for at kompensere for, at alle ikke er lige gode. Det er ikke alle, der gør tingene rigtigt af sig selv, siger han til Berlingske.

På spørgsmålet om, hvorvidt den så er helt galt med lærerne, svarer Haarder:

- Man kan jo ikke diskutere skolen, uden at lærerne er noget helt centralt. Det mener de jo også selv. Hvis man kunne skrue ambitionen op, så var det det vigtigste, man kunne gøre.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere