Finansminister Claus Hjort Frederiksen havde svært ved at styre sit temperament, da han kort før kl. 13 dukkede op til det møde i finansudvalget på Christiansborg, hvor medlemmerne skulle have stemt for de økonomiske rammer til den øgede grænsekontrol.
Læs: Om igen, Peter Christensen!
Claus Hjort Frederiksen lagde ikke skjul på, at han er stærkt irriteret på specielt Socialdemokraterne, der sammen med SF og Radikale har sørget for, at sagen nu skal behandles som et beslutningsforslag i folketingssalen tirsdag i næste uge og tirsdag 21. juni.
- Dette er noget at det værste, jeg har oplevet i politik, sagde Claus Hjort Frederiksen.
Læs: Radikale: Grænsesagen er ikke drilleri
- Socialdemokraternes statsministerkandidat (Helle Thorning-Schmidt, red.) sagde allerede i 2009, at der er behov for bedre grænsekontrol, fortsatte finansministeren. - Nu vender hun at taktiske grunde på en tallerken. Det synes jeg er for dårligt.
- Folk må have svært ved at stole på Socialdemokraterne. Det gælder ikke bare nu, det gælder også om boligskatterne.
- Hvad sker der, hvis I bliver stemt ned?
- Det gør vi ikke. Vi får et flertal.
- Hvordan?
- Det finder vi ud af de nærmeste dage, lød det fra Claus Hjort Frederiksen.
Inden udvalgets møde var slut, kunne Ritzau udsende en melding om, at Hjort i hvert fald ikke har fået sin bevilling igennem i dag.
Læs: Lille Per er Borgens mest omsværmede
Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov forstod ikke Claus Hjort Frederiksens ophidselse.
- Vi går ind for at styrke den stigende grænseoverskridende kriminalitet. Derfor kan S, SF og R støtte de foreslåede bevillinger til SKAT og politi- og anklagemyndighed.
Læs: Grænsesagen er en seriøs tabersag
- Men vi kan ikke tilslutte os de dele af bevillingerne i aktstykket, der vedrører etablering af grænsekontrol i Frøslev, Padborg, Kruså og Sæd.
- Vi foreslår i stedet, at der bliver etableret en mobil og efterretningsbaseret indsat mod kriminaliteten ved grænsen, forklarede Morten Bødskov.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.