Løkke fra Færøerne: - Vi får kontrollen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen står fast på aftalen om grænsekontrol - på trods af voldsom international kritik og intern Christiansborg-ballade

Mens Claus Hjort slås for grænsebommene i Folketinget, slår Lars Løkke på et pressemøde på Færøerne fast, at den øgede grænsekontrol bliver gennemført. (Foto: Jakob Jørgensen)
Mens Claus Hjort slås for grænsebommene i Folketinget, slår Lars Løkke på et pressemøde på Færøerne fast, at den øgede grænsekontrol bliver gennemført. (Foto: Jakob Jørgensen)

Mens finansminister Claus Hjort Frederiksen forgæves kæmper i Danmark for at få bevillingerne til øget grænsekontrol musklet igennem Folketingets finansudvalg, fastslår chefen selv, statsminister Lars Løkke Rasmussen, på et pressemøde på Færøerne, at regeringen vil gøre sit for at få et flertal på plads, og at kritikken af aftalen er misforstået.
Læs: Hjort om grænsefarcen: Vi får et flertal

Den udskældte grænseaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og løsgængeren Pia Christmas-Møller skal vedtages, fastslår han.

Lars Løkke Rasmussen understreger, at aftalen om øget toldkontrol blot er en lille del af en række aftaler om blandt andet efterløn og folkepension, der skal sikre dansk økonomi i fremtiden.
Læs: Hjort åben for DF's krav om grænsekontrol

Derfor vil regeringen kæmpe for at få alle aftalerne igennem, siger han ved et pressemøde på Færøerne fredag.

- Regeringen vedstår sig alle aftalerne og lægger uhyre meget vægt på, at de gennemføres, fordi der er tale om et samlet aftalekompleks, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han mener, at aftalen om øget kontrol ved de danske grænser er blevet misforstået.
Læs: Sådan siger de om dansk grænsekontrol

- Det handler ikke om at genindføre den gamle danske grænse med paskontrol og politi, understreger han.

- Det handler om at lave en oprustning af vores toldkontrol. I første omgang med 50 toldere og efterfølgende med yderligere 48 toldere for lige at sætte tingene i perspektiv, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han mener, at den internationale kritik fra EU og Tyskland vil forstumme, når indholdet af aftalen bliver gjort klart.
Læs: Tyskland afviser 'koldt dansk overlæg'

- Der er tale om, at vi vil opjustere vores toldkontrol inden for Schengen og de EU-rammer, vi har sagt ja til. Når det klarlægges i de kommende dage, så vil kritikken også forstumme, siger Lars Løkke Rasmussen.
Læs: Grænseaftale strider mod Schengen

Statsministeren langer samtidig ud efter Socialdemokraterne og SF, som tidligere har meddelt, at de støtter idéen om øget kontrol ved de danske grænser.

- Men her fra Færøerne har jeg svært ved at vurderer omfanget af den kovending, man har fortaget, siger Løkke.

Sådan har skatteminister Peter Christensen fået svarene om andre EU-landes grænsekontrol

* Folketinget bad i maj skatteminister Peter Christensen (V) om at oplyse, om der er andre lande inden for Schengen-samarbejdet, der har døgnbemandede grænseovergange og i givet fald hvilke.

* Skat iværksatte en rundspørge af generel karakter inden for Skats kontaktnetværk i de europæiske toldadministrationer i de EU-lande, som deltager i Schengen-samarbejdet.

* Spørgsmålet havde følgende ordlyd: 'Eksisterer der i landet toldsteder placeret ved indre grænse, som har åbent dagligt 24 timer? Vi går ud fra, at der findes sådanne toldsteder ved de ydre grænser for eksempel i havne eller lufthavne, men eksisterer der også sådanne toldsteder ved indre grænse?'.

* Alle lande undtagen Italien og Grækenland svarede. Langt de fleste svarede, at de ikke har døgnbemandede grænseovergange.

* Seks lande - Tyskland, Portugal, Finland, Sverige, Litauen og Polen - svarede, at de har nogle få døgnbemandede grænseovergange. Svarene blev givet af kontaktpersonerne - og de seks svar var ifølge Skat af lidt uensartet karakter.

* De fem af landene svarede, at de har en til to døgnbemandede grænseovergange - for eksempel har Tyskland på grænsen mod Polen og Tjekkiet.

* Sverige svarede, at man tilstræber at have toldere på grænsen mod Danmark 24 timer i døgnet.

* Skat understreger, at der svares på, om man har døgnbemandede grænseovergange. Der svares ikke på, hvad man bruger denne døgnbemanding til, herunder i hvor høj grad bemandingen anvendes til kontrol.

Kilde: Skat via Ritzau

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere