Skatteminister undrer sig over ambassadør

Skatteministeren undrer sig over, at Tysklands ambassadør nu går i rette med regeringen om øget grænsekontrol

Skatteminister Peter Christensen (V). (Arkivfoto: Jan Sommer)
Skatteminister Peter Christensen (V). (Arkivfoto: Jan Sommer)

Den danske skatteminister er fuld af forundring over, at Tysklands ambassadør i Danmark nu går i rette med regeringens planer om øget grænsekontrol.

Skatteminister Peter Christensen har flere gange henvist til, at Tyskland har hundredvis af grænsetoldere, men ambassadør dr. Christoph Jessen, mener, at den danske regering har fået den oplysning galt i halsen:

Læs også: Så fik Pia Kjærsgaard sin vilje

- Jeres skatteminister siger hele tiden, at Slesvig-Holsten har flere end 300 toldere. Sådan kan man ikke gøre det op, siger den tyske ambassadør og henviser til, at de tyske toldere 'næsten aldrig' er fysisk ved grænsen.

- Det undrer mig, at Tyskland nu siger, at de ikke har døgnbemanding ved grænsen, siger Peter Christensen.

- Vi har spurgt de tyske skattemyndigheder om lige præcis dét, og det har de svaret ja til, tilføjer han.

Da Folketinget tirsdag valgte at udskyde beslutningen om 'permanent og systematisk' toldkontrol ved landets grænser, fremhævede skatteministeren, at der allerede er syv andre europæiske lande, der har en tilsvarende grænsekontrol.

Læs også: Hvad kan 14 toldere egentlig?

Et tal, der nu er svundet ind til seks.

- Der er et enkelt land, der nu siger, at de har svaret forkert på spørgsmålet. Og det er ikke Tyskland, siger skatteministeren.

Regeringen ønsker at sende 98 toldere til grænsen oven i de 140, der allerede beskæftiger sig med toldkontrollen.

Derudover vil regeringen bruge 47 millioner kroner på fire nye toldstationer ved grænsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere