Sig det så - hvad skal vi med de toldere?

Hele to ministre skal i ilden fra morgenstunden, når Folketingets Finansudvalg kræver svar på, hvad vi egentlig skal med den famøse grænsekontrol

Der må være en grænse, mener Dansk Folkeparti. Ja, ja, men hvad skal det nytte med flere toldere og et par nye bomme, spørger oppositionen. (Arkivfoto)
Der må være en grænse, mener Dansk Folkeparti. Ja, ja, men hvad skal det nytte med flere toldere og et par nye bomme, spørger oppositionen. (Arkivfoto)

Socialdemokraterne og de radikale har her til morgen kaldt både skatteminister Peter Christensen (V) og justitsminister Lars Barfoed (K) i samråd i Folketingets Finansråd.

Her skal de to ministre svare på hele otte samrådsspørgsmål om, hvad det nu lige er, vi skal med den meget omtalte grænsekontrol, som DF fik lovning på mod at lægge stemmer til efterlønsforringelsen.

Læs også: EU nægter Danmark permanent grænsekontrol

I det formentlig timelange samråd skal ministrene svare på, hvad de regner med at opnå ved grænsekontrollen, samt hvorfor 'regeringen har ændret opfattelse af', hvordan man politifagligt bedst kommer grænseoverskridende kriminalitet til livs.

Hvorfor så flabet over for EU?
Desuden skal Barfoed og Christensen svare på, om regeringen nu vil forsøge at ændre Schengenreglerne, og hvad den kække reaktion over for den bekymrede EU-kommission skulle til for.

Læs også: Grænsekontrol skræmmer tyskerne væk

Da EU-Kommissionen reagerede med anseelig bekymring over for det danske grænsetiltag og afviste, at det kunne blive permanent, lød DF-formandens svar: - EU kan rende og hoppe.

Pia Kjærsgaard sidder dog ikke i den varme stol i dag, der sidder allerede to ministre.

Samrådet i Finansudvalget begynder klokken 7.30.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere