Ude af leasingen, når hullet lukkes

null

Helle Thorning-Schmidt har bevidst eller ubevidst timet sin tyske leasing-aftale ret perfekt.

Hun leaser efter alt at dømme sin VW Polo 1,4 den 28. oktober 2009 – samtidig med at bilen ifølge www.biltorvet.dk bliver indregistreret første gang.

Det betyder, at hendes tyske leasing-aftale udløber 28. oktober 2012. Godt to måneder før momsfinten bliver ulovlig.

7. oktober 2009 fremsætter Skatteministeriet lovforslaget, der skal stoppe den tyske momsfidus.

Tre uger senere leaser Helle sin VW af tyske Fleggaard.

3. december 2009 vedtager Folketinget at lukke det utilsigtede moms-hul. Samtlige tilstedeværende socialdemokrater i folketingssalen stemmer for loven. Herunder den socialdemokratiske skatteordfører Nick Hækkerup. Helle Thorning-Schmidt er ikke til stede.



0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere