Ny MF'er kørte over for rødt

I morges blev han godkendt som nyt medlem af Folketinget for Liberal Alliance - i morgen skal han i retten for at have kørt frem for rødt

Niels Høiby, ny MF for Liberal Alliance, mener ikke, han skal betale for at have kørt over for rødt. (Arkivfoto: Thomas Wilmann)
Niels Høiby, ny MF for Liberal Alliance, mener ikke, han skal betale for at have kørt over for rødt. (Arkivfoto: Thomas Wilmann)

Folketingets nyeste medlem, professor Niels Høiby (LA) er knap begyndt sit parlamentariske arbejde, før han sidder med en dårlig sag.

I morgen skal han møde i Retten i Lyngby, fordi han nægter at betale en færdselsbøde for at køre over for rødt, skiver bt.dk.

Læs også: Ny MF laver ikke fis med vælgerne

Den 69-årige Niels Høiby fik ifølge avisen bøden en vinterdag i januar, hvor han mener at vejret var så ringe, at færdselsreglerne slet ikke kunne gælde.

- Der var en voldsom snefygning. Vi kørte jo frem på motorvejen med 5-10 kilometer i timen i en kø. Da jeg bliver stoppet af en betjent, der fortæller, at jeg har kørt over for rødt, undrer jeg mig over, at de bruger tid på det i stedet for at få trafikken hurtigere frem, siger Niels Høiby, der er leder af Rigshospitalets klinisk-mikrobiologiske afdeling, til B.T.

Dte nyklækkede folketingsmedlem synes ikke, han skal betale nogen bøde.

- Jeg vil tage videoklip med fra dagen på min iPad i morgen, som jeg vil vise dommeren. Men bliver jeg dømt i morgen, så betaler jeg selvfølgelig, siger Niels Høiby ifølge bt.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere