Liberal Alliance slukker rødt efterlønshåb

Thorning og Søvndal tvivler på, at Liberal Alliance vil støtte efterlønspakke. Glem tvivlen, lyder det fra LA

Hvis S og SF tvivler på, at Liberal Alliancen vil bakke op om en eventuel efterlønsreform, hvis rød blok vinder valget, tager de fejl, mener LAs politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll(Foto: Jakob Jørgensen)
Hvis S og SF tvivler på, at Liberal Alliancen vil bakke op om en eventuel efterlønsreform, hvis rød blok vinder valget, tager de fejl, mener LAs politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll(Foto: Jakob Jørgensen)

Uanset udtalelser fra weekenden om det modsatte, så tvivler S-formand Helle Thorning-Schmidt og SF-formand Villy Søvndal på, at Liberal Alliance vil støtte regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikales efterlønsreform.

Liberal Alliance vil kræve skrappere reformer for at være med, lyder det med overbevisning fra Villy Søvndal.

- Hvis du kender Anders Samuelsens (partileder i LA, red.) genetiske sammensætning, og så har den forestilling, at Anders Samuelsen sådan bare siger, at det tilslutter jeg mig, så tror jeg, at det er en total fejlagtig opfattelse af, hvordan Anders Samuelsen er skruet sammen.

Det siger Villy Søvndal i forbindelse med præsentationen af de to partiers fælles økonomiske 2020-plan.

Læs også: Blå blok finder de sidste miliarder til plan

Spørgsmålet er interessant, fordi De Radikale både foretrækker Thorning som statsminister, men også står bag efterlønsaftalen. S og SF har sagt, at hvis De Radikale kan samle flertal bag efterlønsplanen, mens der samtidig er flertal for en ny rød regering, så vil de bøje sig for det.

Men de tvivler samtidig på, at de fire efterlønspartier kan samle flertal, og at den umage alliance mellem dem vil holde.

- Jeg vil se de her ting, før jeg tror det, siger Helle Thorning-Schmidt.

Læs også: Mikkelsen: Rød plan er bluffnummer

Tælles Liberal Alliance med bag efterlønsreformen, er der dog stor sandsynlighed for, at der er flertal.

Fjerner enhver tvivl
Og her er meldingen fra partiets politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, meget klar:

- Jeg kan godt fjerne enhver tvivl fra Helle Thorning-Schmidt der, siger han og fortsætter:

- Hvis der kommer en rød regering, så stemmer vi ubeset for aftalen. Kommer der en blå regering, så vil vi have indrømmelser og flere reformer.

Læs også: De Radikale kræver indflydelse på det hele

Og så sparer han i øvrigt ikke på kritikken, når det kommer til at kommentere S og SF's økonomiplan:

- Vi kan nu se, at Socialdemokraterne og SF vil hæve skatterne for 24 milliarder kroner. Det er ikke det, der er brug for. Fair Løsning er en sikker vej til, at Danmark vil rutsje ned af listerne med Danmarks rigeste lande, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer