Per Ørum imødekommer regering om efterløn

Per Ørum Jørgensen er nu klar til at acceptere den del af regeringens efterlønsplan, som giver penge før 2020

Per Ørum Jørgensen er nu klar til at acceptere den del af regeringens efterlønsplan, som giver penge før 2020. (Foto: Jens Dresling)
Per Ørum Jørgensen er nu klar til at acceptere den del af regeringens efterlønsplan, som giver penge før 2020. (Foto: Jens Dresling)

Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen kommer nu regeringen i møde på et centralt punkt om efterlønnen.

Partiet har hidtil - på linje med Dansk Folkeparti - stået fast på, at efterlønnen skal bestå for dem, der har været mindst 40 år på arbejdsmarkedet. Og det er fortsat udgangspunktet.

- Men hvis ikke det er farbar vej i forhandlingerne om 2020-planen, så er vi ikke afvisende overfor den model, som regeringen har lagt frem med en fremrykning af det, der er aftalt i velfærdsaftalen i 2006, hvor efterløns- og pensionsalder gradvist fremrykkes.

- Vi vil dog ikke som regeringen afskaffe efterlønnen, siger Per Ørum Jørgensen.

Dermed er han reelt klar til at acceptere den del af regeringens efterlønsreform, som for alvor giver klingende mønt i statskassen før 2020.

Hovedelementet i reformen - en udfasning af efterlønnen for alle under 45 år - vil nemlig først for alvor forbedre de offentlige finanser efter 2020, mens fremrykningen af velfærdsaftalens gradvist forhøjede pensions- og efterlønsalder inden 2020 bidrager med 16 ud af de 18 milliarder kroner, som efterlønsreformen er udset til at bidrage med.

At der så vil mangle et betragteligt milliardbeløb efter 2020 i at holde balancen i de offentlige budgetter, hvis ikke selve efterlønnen udfases, det må man løse senere, mener han.

- En fremrykning vil give stort set den samme økonomiske holdbarhed frem mod 2020, og så må efterlønnens fremtid vurderes igen i 2015. Mit bedste bud er, at den uden politisk indgriben automatisk vil blive udfaset efterhånden, siger Per Ørum Jørgensen.

Han har ikke deltaget i tirsdagens forhandlinger om efterlønnen. Men han kan fortsat ende som det afgørende mandat, hvis regeringen indgår en smal aftale med Dansk Folkeparti.

Og han understreger, at han fortsat har krav, der skal imødekommes, hvis han skal indgå i en aftale.