Folketingets formand: Skal der være jyder i Folketinget eller ej?

Thor Pedersen kan ikke se noget problem i, at 42 politikere får gratis luksuslejligheder - og ovenikøbet bliver betalt for at bo der

Thor Pedersen synes det er i orden, at provinspolitikere får løn for at bo gratis i København. (Foto: Uffe Frandsen)
Thor Pedersen synes det er i orden, at provinspolitikere får løn for at bo gratis i København. (Foto: Uffe Frandsen)

Folketinget ville være uden jyder, hvis politikerne ikke fik ekstra penge for at bo i deres gratis lejligheder.

Det siger Folketingets formand, Thor Pedersen (V), efter Ekstra Bladet mandag skriver, at Folketingets medlemmer ikke bare får stillet en gratis lejlighed til rådighed ved Det Kgl. Teater; de får også penge for at bo der.

Køb eBladet her

For beboere i de lækre lejligheder i Tordenskjoldsgade får ud over lejligheden både løn og et skattefrit tillæg på 57.228 kroner om året - samt ekstra 2305 kroner hver eneste måned. Også det beløb er ganske skattefri.

- Det er til dobbelt husførelse. Jeg tror nok, det er dyrere, hvis man bor to forskellige steder.

- Er det rimeligt?

- Ja. Alle, der er valgt til Folketinget, skal bo i København. Og dem, der bor i København, har en kæmpefordel i forhold til jyderne. Så spørgsmålet er, om der overhovedet skal være jyder i Folketinget.

- Hvorfor skal politikerne have penge for at bo gratis?

- Det er til dobbelthusførelse. Man skal behandle medlemmer af Folketinget ordentligt. De skal kunne varetage deres arbejde fra dag et og gå med en dags varsel. Ellers skulle man lave et system, der kun er for velhavere og for folk, der bor i København, siger Thor Pedersen.

Politikerne skal heller ikke svare skat af den værdi, som deres gratis lejlighed repræsenterer.

LÆS MEGET MERE I EKSTRA BLADET I DAG:

- Tys-Tys om skattebetalt luksus

- Se listen over beboerne: De bor allerede i luksuslejlighederne

Køb eBladet her