Minister: Det er uacceptabelt

Claus Hjort Frederiksen raser over Dong Energy - han kræver redegørelse omgående

Claus Hjort Frederiksen raser over DONG. (Foto: Ekstra Bladet)
Claus Hjort Frederiksen raser over DONG. (Foto: Ekstra Bladet)

DONG Energy skal stå skoleret foran finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der på papiret står som ejer, da staten ejer 76,5 % af virksomheden:

– Det er helt uacceptabelt, og derfor har jeg bedt DONG Energy lave en redegørelse med det samme.

Kravet om redegørelsen Ekstra Bladets afsløringer, og det har fået ministeren på barrikaderne dage før, at historien har været trykt:

– Jeg kan ikke sidde og blive orienteret om, at der foregår sådan nogle ting i en danskejet virksomheds regi i Rusland. De skal selvfølgelig leve op til de standarder, som vi kræver for os selv, og som vi kræver af andre. Det er jo noget DONG også er forpligtet på. Derfor skal der handles med det samme.

– Hvordan har du det som ejer af DONG Energy med, at sådan noget finder sted?

– Der skal være orden i tingene. Det er det, vi kræver af danske virksomheder, og som statsejet virksomheder og en lang række andre danskejede virksomheder kræver af deres leverandører, så nu har jeg straks bedt DONG om en redegørelse omkring de her ting, og den afventer jeg.

– Skal de andet end at redegøre?

– For mig er det afgørende, at DONG bliver gjort opmærksomme på denne sag, og at de tager aktion med det samme.

DONG Energy fortæller, at redegørelsen skal være hos ministeren i starten af januar

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere