Engell: Uhørt at Sass må afvise dronningemord

Det er absolut ikke hverdagskost, at en ledende politiker i et regeringsparti må afvise kupplaner mod statsministeren, lyder det fra Hans Engell

Hans Engell (tv) og Henrik Sass Larsen (foto: Jan Unger og Stig Bjørn Hansen)
Hans Engell (tv) og Henrik Sass Larsen (foto: Jan Unger og Stig Bjørn Hansen)

- Det er aldrig sket tidligere.

Ifølge ekstrabladet.dk's politiske kommentator, Hans Engell, er det er helt uhørt, at S-gruppeformand Henrik Sass Larsen må kaste sig ud i en offentlig afvisning af rygterne om et dronningemord på statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Læs:

Se også: Sass skyder spekulationer om statsministerkup ned

- Det er opsigtsvækkende, at det overhovedet er nødvendigt for Sass at sige. Halvandet år efter et regeringsskifte er det meget, at formanden for et regeringspartis folketingsgruppe går ud og meddeler, at der ikke er nogen kupplaner vendt mod statsministeren, siger Hans Engell.

Sass har ret
Det undrer dog ikke Engell, at Sass har måttet ty til sin kup-afvisning, når man ser på regeringens nuværende situation.

- Der kører så mange rygter, at det har været nødvendigt for Sass, siger Hans Engell og fortsætter:

- Jeg tror også, at han har fuldstændig ret. Det er ikke sådan, at der foregår organiserede kupplaner mod Helle Thorning.

- Socialdemokratiet og fagbevægelsen er fuldstændig klar på, at Helle ikke stiller stilletterne. Uanset dårlige meningsmålinger, og hvad der ellers er af personsager og andet, så bliver Thorning siddende hele valgperioden. Hun er meget fast i kødet, lyder det fra Engell, der samtidig slår fast.

- Hvis hun taber det næste valg, så slutter det.

0 kommentarer
Vis kommentarer