K: Dagpenge er ikke en social sikringsordning

Regeringen bør skabe job, ikke offentlige ydelser, mener Konservatives arbejdsmarkedsordfører Benedikte Kiær

(Arkivfoto: Mik Eskestad/POLFOTO)
(Arkivfoto: Mik Eskestad/POLFOTO)

Dagpenge er ikke skabt som en social sikring for fattige ligesom kontanthjælp. Derfor hjælper det ikke at regeringen laver en ny offentlig ydelse for langtidsledige. De skal hellere have job.

Se også: Der blev skabt 2000 nye job i starten af 2013

Det er dommen fra De Konservatives arbejdsmarkedsordfører Benedikte Kiær over regeringens dagpengeudspil, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fremlægger tirsdag formiddag.

- Dagpengesystemet er ikke en social sikring. Der har vi kontanthjælpssystemet, som sikrer, at der altid er et forsørgelsesgrundlag. Dagpenge er for dem på arbejdsmarkedet. Det er en forsikringslignende ordning, siger Benedikte Kiær.

Regeringens udspil sikrer ifølge flere medier forsørgelse til 20.-25.000 langtidsledige, som i år mister dagpenge.

Se også: Forsker: Thorning køber tid med dagpengeløsning

Langtidsledige får indtil 2017 en ydelse på 80 procent af højeste dagpengesats for forsørgere og 60 procent for ikke-forsørgere. Ydelsen svarer til uddannelsesydelsen til folk på kontanthjælp. Ydelsen modregnes ikke i formue eller ægtefællens indkomst.

Benedikte Kiær ærgrer sig over endnu en ændring af dagpengesystemet, som i 2010 blev forkortet fra fire til to år, mens genoptjeningen blev fordoblet fra et halvt til et helt år. Hun frygter offentlig vækst, når folk på arbejdsmarkedsydelse skal aktiveres eller i nyttejob.

- Vi skal være meget opmærksomme på, hvilke nyttejob, der er tal om. Hvis det betyder flere job i den offentlige sektor, så er det en ganske skidt vej at komme ind på.

Se også: Johanne truede med dagpengevalg

- Det vil være ganske uhensigtsmæssigt, når der er brug for flere arbejdspladser og en større privat sektor for at skabe flere penge, så velfærdssamfundet kan løbe rundt, siger Benedikte Kiær.

De Konservative vil skabe flere arbejdspladser. Det var opgaven i forhandlingerne om regeringens vækstplan, siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer