Mögers kæreste i kamp for Krag

Thor Möger Pedersens kæreste, Nanna Westerby, går nu ind i kampen om ny formand for SF - og støtter Astrid Krag

Nanna Westerby støtter op om Krag (Foto: Thomas Sjørup)
Nanna Westerby støtter op om Krag (Foto: Thomas Sjørup)

Endnu et SF-medlem bekender nu kulør. Nanna Westerby, der er forlovet med skatteminister Thor Möger Pedersen, sender sit kryds hos Astrid Krag:

- Jeg støtter Astrid Krag som kandidat og håber, at hun bliver valgt som formand for SF, siger Nanna Westerby til ekstrabladet.dk

LÆS:

Se også: Hun vil slå Astrid Krag

Hun har tidligere været medlem af Folketinget og er i dag medlem af SF's landsledelse:

- Det er fordi, jeg tror, at Astrid dels vil være den bedste til at skaffe SF resultater i regeringen, og dels fordi hun er den, der har fremlagt den bedste politiske vision for SF. Den jeg tror mest på, siger hun og tilføjer:

- Vi er jo i regering lige nu, og det vigtigste for os er at sørge for, at vi får maksimal indflydelse. Det er jeg ret sikker på, at hun kan være med til at sørge for.

LÆS:

Se også: Hun er Mög-ungens marionetdukke

- Du er forlovet med Thor Möger, der bliver kaldt 'bagmanden bag Astrid Krags kandidatur.' Har det noget med at gøre, at du nu støtter Astrid Krag?

- Nej, jeg er sådan set et selvstændigt politisk menneske, der har været aktiv i politik i utrolig mange år.

Også Westerbys kollega i landsledelsen - og veninde - Emilie Turunen støtter Astrid Krag. Det bekræfter hun overfor ekstrabladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer