Annonce:
Annonce:

Journalist anholdt for Kina-kritisk plakat

Et problem for ytringsfriheden, mener Ekstra Bladets chefredaktør

Annonce:
Følg Politik

En journalist fra Ekstra Bladet er blevet anholdt, da han ville sætte en Kina-kritisk plakat op ved Den lille havfrue som en lille hilsen til den kinesiske præsident Hu Jintao fra Ekstra Bladet.

På plakaten er der en tibetaner, der har sat ild til sig selv, med sætningen: 'Hvad vil de gøre, hr. diktator' med kinesiske skrifttegn og dansk oversættelse i parentes. Journalisten, Janus Østergaard, blev kort efter anholdelsen kørt væk fra Langelinie i en politibil og er i skrivende stund stadig tilbageholdt.

Ekstra Bladets advokat, Ulrik Ibfeldt, har talt med journalisten, der sad i en politibil og var på vej ud på Station Bellahøj.

Hr. præsident: For 18 milliarder holder vi kæft

- Man kan anholde ham for forstyrrelse af ro og orden eller for at ødelægge forholdet til fremmede magter. Anholdelsen kan opretholdes i 24 timer uden at sigte ham for at få ham væk fra gaden, siger Ulrik Ibfeldt.

Annonce:

Den kinesiske præsident skulle her til formiddag sejle en tur med kongeskibet Dannebrog, inviteret af Dronning Margrethe, der også skulle lægge ruten forbi Den Lille Havfrue.

Lægger sig på maven
Men Hu Jintao måtte altså ikke se Ekstra Bladets plakat.

Advokat Ulrik Ibfeldt synes, at det er problematisk i forhold til ytringsfriheden.

- Vi har lov til at demonstrere her i landet, lov til at sige vores mening. Det er nogle politistatsmetoder, det giver sammenligninger til styrer, vi ikke vil sammenlignes med. De kan bare bede ham om at gå et andet sted hen, siger Ulrik Ibfeldt.

Ekstra Bladets chefredaktør er enig.

- Anholdelsen udstiller, hvordan Danmark har lagt sig på maven for kineserne. Man har gjort alt for at please kineserne og skærme dem fra den frie danske presse, så de ikke får ubehagelige spørgsmål om ytringsfrihed og menneskerettigheder. Ekstra Bladets mission er at udstille den danske regerings hykleri, siger Poul Madsen.

Lars-Christian Borg, pressetalsmand i Københavns Politi, bekræfter anholdelsen.

Annonce:

- 10.44 er en person anholdt ved Den lille havfrue. Han er sigtet efter Politiloven for ulovlig plakatopsætning. P.t. har jeg ikke mere om den sag, siger han.

Du kan downloade en udgave af den omdiskuterede plakat her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: