LO-Børsting og Pia K. i åben krig

Harald Børsting og Pia Kjærsgaard skændes om, hvem der har skylden for problemerne med østarbejde

Pia Kjærsgaard og Harald Børsting er røget i åben konflikt på baggrund af DF-kampagne (Foto: Anita Graversen og Rumle Skafte)
Pia Kjærsgaard og Harald Børsting er røget i åben konflikt på baggrund af DF-kampagne (Foto: Anita Graversen og Rumle Skafte)

LO-bossen Harald Børsting går nu til modangreb på Pia Kjærsgaard.

Børsting gider ikke at stå model til DF-formandens påstand om, at fagbevægelsen har svigtet dens medlemmer ved ikke at gøre noget ved problemerne med østeuropæisk arbejdskraft.

Kjærsgaards angreb kommer i forbindelse med en storstilet DF-kampagne under overskriften ’Hvorfor svigter du dine medlemmer, Harald Børsting?’

Pia har intet gjort
Men Kjærsgaard bør nærmere spørge sig selv, hvad hun gjorde ved problemet, da DF var parlamentarisk grundlag for VK-regeringen, skyder Børsting tilbage.

– Der gik 10 år, hvor Pia Kjærsgaard kunne have gjort noget på det område, men der er ikke sket noget som helst, siger han til ekstrabladet.dk.

– Tværtimod har de være med til at lempe reglerne for, hvordan østarbejderne kunne komme ind på arbejdsmarkedet, fortsætter han.

LO-formanden roser omvendt den nye regering for dens politik på området.

– Der er kommet et klart politisk signal om, at myndighederne kraftedeme skal holde øje med det her, siger han.

EU-lakaj
Skænderiet mellem de to magtfulde ledere bunder i Pia Kjærsgaards udbrud mod Børsting i DR’s politiske magasin ’Bag Borgen’ torsdag aften.

- Når man tænker på, hvor meget fagbevægelsen var på barrikaderne, mens der sad en regering ledet af Lars Løkke Rasmussen, og vi var parlamentarisk støtte i DF. Så var de simpelthen skånselsløse og løgnagtige var de også.

– Der er nogle kæmpe problemer med østeuropæisk arbejdskraft, som i den grad berører fagbevægelsens medlemmer og der er de bare tavse, sagde Pia Kjærsgaard.

DF har fulgt op på denne svada ved at kalde Børsting en EU-lakaj på partiets kampagneplakater.

Den slags vækker hovedrysten hos Børsting.

– Det fortæller, at Dansk Folkeparti er kommet i samme grøft som Liberal Alliance: Det er blevet moderne at lave personangreb. I LO har vi aldrig bevæget os ned på det plan, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere