Bødskov og Pind i cat-fight

Arrogance og manipulation. Søren Pind og Morten Bødskov kaster om sig med beskyldninger

(Collage: Magnus Bjerg, Fotos: Martin Lehmann og Jens Dresling)
(Collage: Magnus Bjerg, Fotos: Martin Lehmann og Jens Dresling)

Justitsminister Morten Bødskov (S) og Venstres Søren Pind har kastet sig ud i et politisk slagsmål, hvor bølgerne går særdeles højt.

Vredesudbruddene bunder i en artikel i dagens Information om regeringens syn på udlændingereglerne.

Læs: Pind til minister: Hykler!

Her fremgår det, at Bødskov skal have skrevet til den ansvarlige EU-kommissær, at han nu vil ændre de stramme regler, som Socialdemokraterne selv har stemt for

Det har fået Pind til at beskylde Morten Bødskov for hykleri.

Groft manipulerende
Den slags gider Bødskov dog slet ikke at høre på. I en skriftlig kommentar til ekstrabladet.dk går han derfor til modangreb.

’Søren Pind angriber i dag mig personligt for at spille dobbeltspil. Det må jeg klart afvise. Søren Pind er groft manipulerende med sit angreb.’

’Rent teknisk opstår der uklarheder, og det har EU-kommissionen præciseret over for Danmark.’

’Derfor laver vi nu en teknisk ændring, som understreger, at det er domstolene, der bestemmer, hvem der skal udvises. Sådan var det også før i praksis,’ lyder den tekniske begrundelse fra Bødskov.

Facebook-angreb
Her stopper slagsmålet imidlertid ikke. Nu er det Pind, der ikke vil stå model til Bødskovs modangreb. Det lader Venstre-manden forstå i klare vendinger på sin Facebook:

’Bødskov.... Du kan være lige så arrogant og nedladende du vil overfor mig. Du er taget med bukserne nede, fingrene i kagedåsen og røde ører. Af Information. Ikke af mig...’

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere