Flere får tilbud om gratis sommerferie

Dansk Folkehjælp udvider igen i år antallet af gratis ferier til socialt udsatte i Danmark

De seneste år har Dansk Folkehjælp oplevet en voldsom stigning i antallet af personer, som ønsker feriehjælp, og det får organisationen til at udvide antallet af tilbud om gratis sommerferie for social udsatte personer i Danmark.

Dansk Folkehjælp, der udbyder ferieophold for socialt udsatte familier, regner således med at sende mere end 3000 personer på gratis ferie mod 2800 sidste år.

- Vi har forsøgt at udvide kapaciteten løbende, men må også konstatere at det bliver svært at øge tilbuddet til flere personer end det nuværende niveau, sige generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, i en pressemeddelelse.

I år sættes der særlig fokus på udsatte børn og unge, enlige forsørgere med børn, udsatte familier, børn med særlige behov, børn og voksne med fysisk og psykisk handicap samt ensomme ældre.

Alle tilbud om Feriehjælp bliver formidlet via de kommunale myndigheder, som forestår visitationen. Tilmeldingen er begyndt.

Selvom antallet af pladser er øget, så ender det dog igen i år med, at mange bliver afvist.

- Det handler både om den økonomiske omkostning hele dette indsatsområde har, ligesom de frivillige ressourcer Dansk Folkehjælp råder over hele tiden udfordres, siger Klaus Nørlem.

- På den anden side glæder vi os over, at rigtig mange unge studerende har vist interesse for vores feriehjælpstilbud til udsatte børn/unge, siger han.

Pengene til de gratis ferier kommer blandt andet fra indsamlinger og fra Tips og Lotto midler.

Dansk Folkehjælp står også bag den såkaldte julehjælp, hvor familier kan få madvarer og et gavekort til at købe julegaver for.

/ritzau/

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere