TV: Nyt EU-krav: Din fiskehandler skal tale latin

Nu skal alle danske fiskehandlere skrive fiskenavne på latin, slår EU-kommissionen fast

Hvad siger du til nytårs-Gadus morhua? Måske en rugbrødsmad med Scomber scombrus i tomat? Eller hvad med en lækker pandestegt Pleuronectes platessa-filet med remoulade og citron?

EU-kommissionen har netop bekræftet, at danske fiskehandlere fremover skal nævne alle fisk og skaldyr ved deres latinske navne på lige fod med de danske som torsk, makrel og rødspætte.

Lever fiskehandlerne ikke op til direktivet, kan det i værste fald betyde bøder på 5.000 – 10.000 kroner og ekstra kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen.

Og det nye krav vækker vrede hos Danmarks Fiskehandlere, hvor sekretariatsleder David Koch Mouritzen i over et år har kæmpet mod EU-bureaukratiet.

- Vi er bestemt ikke begejstret. Det ender med, at fiskehandlerne får 200 grunde til at jokke i spinaten i stedet for et par stykker, siger David Koch Mouritzen og fortsætter:

- Jeg vil vædde på, at der om et par år vil begynde at være problemer med denne lov. Der vil vi have set de første tilsynsførende, der har fået det forkerte ben ud af sengen om morgenen.

Messerschmidt: Idioti
Direktivet går ud på, at danske fiskehandlere skal skilte med de latinske navne på deres fisk, og samtidig kunne forklare forbrugeren, hvad fangsten kaldes på netop latin.

Overtræder fiskehandlerne denne regel, vil det kunne føre til påbud og bøder fra Fødevarestyrelsen. Årsagen til direktivet er ifølge EU-kommissionen, at svindel med falske fiskearter skal minimeres.

Men reglen bliver kaldt både 'idiotisk' og 'latterlig' af Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet, Morten Messerschmidt.

- Det er ubegribeligt, at EU-kommissionen slet ikke lytter til, at folk ryster på hovedet over det her komplet meningsløse bureaukrati. Jeg er faktisk chokeret over graden af idioti, siger Morten Messerschmidt til ekstrabladet.dk

Du kan tjekke dine evner ud i det latinske herunder i ekstrabladet.dk’s interaktive fiskenavnsgrafik.



</p><br /><br />

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere