Villy i kamp for skattestop

SF's formand har selv tænkt sig at gå på talerstolen inden afstemning om boligbeskatning

SF LANDSMØDE, KOLDING (ekstrabladet.dk) Det er ikke hvilken som helst beslutning, som SF'erne skal tage efter frokost. Afstemningen om boligbeskatning er så vigtig for partiet, at formand Villy Søvndal har besluttet selv at gå på talerstolen for at få landsrådet til at stemme imod at fjerne skattestoppet på området. Det erfarer ekstrabladet.dk

Allerede lørdag gik handels- og Investeringsminister Pia Olsen Dyhr i krig for at få den gruppe af SF'ere, der ville have løfte om øget boligbeskatning, til at stoppe. Her langede hun ud efter blandt andet Özlem Cekic, men det fik ikke sidstnævnte til at stoppe. Tvært imod.

Özlem Cekic har som den eneste i redaktionsudvalget stået fast på, at SF skal arbejde for at få øget boligbeskatning. I stedet sikrede hun sig, at landsmødet stemme om forslaget.

Derfor har formand Villy Søvndal selv bedt om ordet senere for at få afslaget stemt ned. Lørdag fortalte Pia Olsen Dyhr at grunden til, at de er så forhippede på, at det ikke må blive vedtaget er, at de frygter, det vil ødelægge SF's muligheder i forhandlingssituationer med regeringen.

Det giver Özlem Cekic ikke meget for:

- Det her er ikke ensbetydende med, at man ikke vil indgå aftaler med regeringspartierne eller ikke være loyal omkring samarbejdet. Jeg vil bare hel stilfærdigt minde om, at Radikale Venstre også har en beslutning om at boligbeskatning er noget, som de går ind for.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere