Villy banker i bordet: Tæsk til oprørene

Villy Søvndal forsøgte at samle partiet med dundertale ved SF's landsmøde i Kolding. Fløjene skal stoppe dumme diskussioner og læk af oplysninger.

Villy Søvndal uddelte tæsk fra talerstolen (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Villy Søvndal uddelte tæsk fra talerstolen (Foto: Tariq Mikkel Khan)

SF LANDSMØDE, KOLDING (ekstrabladet.dk) Der var solide lussinger i luften, da Villy Søvndal trådte op på talerstolen i Comwell i Kolding.

SF-formanden benyttede taletiden ved partiets landsmøde til at lange hårdt ud efter de to fløje i partiet, der har kritiseret politikken og ledelsen i partiet. Det er sket i så voldsomme vendinger, at landsmødet både i og uden for partiet er blevet kaldt et af de vigtigste. Et landsmøde, der kan splitte partiet endeligt eller i bedste fald samle det til en enhed igen.

LÆS: Krag nægter at melde søn ind i SF

- Man kan altid komme i BT, hvis man kritiserer andre SF’ere. Man skal bare huske, det aldrig bliver en åben og fair debat – for der er kun plads til dem, der kritiserer. De andre – oftest det store flertal – får ikke chancen for at sige deres mening, sagde formanden med klar henvisning til de voldsomme udfald, man bl.a. har kunnet læse i Ekstra Bladet de seneste dage.

- Hvis vi i stedet for at bakke op – også når, det er svært – søger konflikten. Ja, så får vi ingen fremgang.

I min optik skal der være højt til loftet i SF. Vi skal kunne diskutere alting åbent – men jeg mener, at vi får den bedste debat i vores partiforeninger, på kontakrådsmøderne, i folketingsgruppen, i landsledelsen, sagde Villy Søvndal. Igen med henvisning til de talrige beretninger fra bl.a. de lukkede gruppemøder, man har kunnet læse.

Nyhedsstrømmen har på det seneste været så massiv, at politisk ordfører Jesper Petersen netop har fortalt, at Ekstra Bladet lige så godt kunne have en mikrofon liggende inde ved gruppemøderne.

Villy Søvndal tournede sin afklapsning af en af de stridende fløje ’De fodformede’, der vil have et mere klassisk SF tilbage, ved at rose de Radikale, der om nogen har fået skylden for, at stort set hele SF’s politik blev smidt i skraldespanden, da regeringsgrundlaget blev skabt i det sorte hotel-tårn på Amager i oktober.

- Jeg vil gerne her fra talerstolen i dag sende en varm hilsen til vores venner i regeringen, Socialdemokraterne og de Radikale. Og personligt en tak for et fint samarbejde med Helle og Margrethe.

Derudover var der konkrete klask til de utallige, der forud for landsmødet har krævet, at SF ikke længere skal definere sig selv som arbejderparti. Til den gruppe hører bl.a. de to folketingspolitikere Özlem Cekic og Ida Damborg.

- Om vi skal være et folkeparti eller et arbejderparti? Som om det var en modsætning. Jeg synes, det blev en underlig stråmandsdiskussion, som ikke gavnede os. Der blev bygget modsætninger op, som ikke er reelle. Og der blev sagt meget sludder, sagde Villy Søvndal fra talerstolen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere