Løkke gør sig kostbar før reform-snak

Regeringen må præsentere en køreplan for alle reformer for at få Venstres støtte, siger Lars Løkke Rasmussen

Venstre vil tage sig dyrt betalt for at være med i reformerne, antyder Lars Løkke Rasmussen. (Foto: Mopgens Flindt)
Venstre vil tage sig dyrt betalt for at være med i reformerne, antyder Lars Løkke Rasmussen. (Foto: Mopgens Flindt)

Regeringen får ikke Venstres underskrift på en reform af førtidspension og fleksjob, før den fremlægger en køreplan for reformer af kontanthjælp, trepartsforhandlinger, skat samt en økonomisk 2020-plan.
Læs:

Se også: Reform fjerner kæmpe stressfaktor

Sådan siger Venstres formand, fhv. statsminister Lars Løkke Rasmussen, til reformen, som tirsdag blev præsenteret af statsminister Helle Thorning-Schmidt og senere hendes socialdemokartsike partifæller, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og socialminister Karen Hækkerup.

Hvad, hvornår, hvor meget?
Oppositionens leder lægger op til at gøre sig kostbar over for afløserens projekt.

- Vi har brug for, at regeringen fremlægger en køreplan. Hvilke reformer vil den lægge frem? Hvornår? Hvad skal reformerne hver især give af provenu (indtægt)? Hvilket regnestykke er der for Danmark i 2020?, spørger Lars Løkke Rasmussen.
Læs:

Se også: Reform skal hente 3,5 milliarder om året
Læs: Se også: Industrien: Vi har brug for svage ledige

Han påpeger, at S-SF i 2011 afviste VK-regeringens førtidspensionsreform, som ligner S-R-SF-regeringens udspil. Siden har regeringen øget skatterne med fem milliarder kroner, understreger han.

Økonomien forværret
- Skal vi lægge stemmer til, skal vi føle, at det er et troværdigt bidrag til at få stabilitet i dansk økonomi. Det vil det jo ikke være, hvis pengene bare spilles op med Enhedslisten bagefter, siger han.
Læs:

Se også: Vennerne skælder ud på regeringen: De forkerte betaler gildet

I 2011 afviste S-SF at stemme for VK-regeringens reformpakke med forringet efterløn og halveret dagpengeperiode til to år.

- Den økonomiske politik siden regeringsskiftet har ført dansk økonomi i en forværret retning, mener han og påpeger, at finansloven fjerner folk fra arbejdsmarkedet ved at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser.

Efterlyser orden i kaos
Forleden opgav regeringen betalingsringen og lagde én milliard kroner i afgifter på leasingbiler, siger Lars Løkke Rasmussen.
Læs:

Se også: Regeringen belønner a-kassemedlemmer

- Hvad valør (værdi) har regeringens udmeldinger? Hvad valør har regeringsgrundlaget? Vi er nødt til at få skabt orden i kaos, før vi troværdigt kan slutte aftaler med regeringen, siger han.

Sådan ser regeringens reformplaner ud

Regeringen fremlægger 28. februar et forslag til en reform af førtidspensionen og fleksjobordningen

* Regeringen vil afsætte 1,4 milliarder kroner til ressourceforløb, der skal hjælpe svage unge i arbejde frem for førtidspension

* Kommunerne forpligtes til at oprette såkaldte rehabiliteringsteam, hvor sagsbehandlere inden for social-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet skal koordinere indsatsen for den enkelte borger

* Personer under 40 år skal i fremtiden ikke tildeles førtidspension

* Hovedparten af reformen finansieres gennem en barbering af det offentlige tilskud til fleksjob. Det kommer til at gælde for nye fleksjob og folk i eksisterende fleksjob, hvis de skifter job

* 53.092 er i dag på fleksjob

* 237.469 er i dag på førtidspension

* Hver syvende førtidspensionist - 33.5000 - er under 40 år

* Førtidspensionister koster samfundet knap 40 milliarder kroner om året

Kilde: Politiken

0 kommentarer
Vis kommentarer