Rosenkrantz-Theil udlover fadøl til Løkke

Er eks-statsministeren skarp i priserne på offentlig transport, er der fadøl i vente

Partiet Venstre lovede i går, at man ikke ville hovere over for regeringspartierne omkring den kuldsejlede betalingsring.

Men allerede onsdag morgen var Venstres såkaldte hovedstadsordfører Martin Geertsen i tv og drille regeringspartierne med 'et noget spagt resultat'. Geertsen henviste til den milliard kroner, der som en éngangsforteelse skal pumpes ind i den offentlige transport for at forbedre kapaciteten og mindske billetpriserne.

Læs også:

Se også: Thorning: Ringen var ikke den bedste løsning

Venstres partiformand, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, har på sin væg på Facebook i flere omgange kommenteret betalingsringen, og onsdag morgen skrev han:

- Go'morgen. Så er det officielt: Den røde Regering har opgivet betalingsringen og sendt den i kommission. Det er en stor sejr for fornuften og ikke mindst de mange danskere, der har taget bladet fra munden og sagt fra over for dette teoretiske skrivebordprojekt, der ville ødelægge og fordyre hverdagen for titusindvis af hårdtarbejdende familier i København og på Sjælland. Er det samtidig et lille tegn på, at danskernes VIRKELIGE virkelighed begynder at blive taget alvorligt, vil det skabe ekstra glæde her i bilen, hvor turen går mod Christiansborg via Ballerup. For så dropper regeringen sikkert også NOx-afgiften, der koster danske arbejdspladser... Mvh. Lars Løkke Rasmussen.

2970 Facebookbrugere har straks erklæret, at de 'synes godt om' Løkkes udsagn.

Læs også:

Se også: Frank J. kræver trafikpenge til København

Men ikke alle er enige med Lars Løkke, og der bliver også plads til lidt politisk drilleri på eks-statsministerens Facebook-væg.

Således kan Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil ikke undslå sig for at drille Lars Løkke med prisstigningerne på billetter til offentlig transport under VK-regeringen.

Rosenkrantz-Theil er faktisk så kåd, at hun udlover fadøl til eks-statsministeren, hvis han fortælle hvor meget prisen er steget under VK-regeringen.

Læs det politiske drilleri fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

0 kommentarer
Vis kommentarer