Ingen anklage for løftebrud fra Løkke

Den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen lover, at Venstre ikke vil hænge regeringen ud for løftebrud, hvis betalingsringen droppes

Lars Løkke vil ikke anklage Helle Thorning for løftebrud, hvis betalingsringen droppes. (Foto: Mogens Flindt)
Lars Løkke vil ikke anklage Helle Thorning for løftebrud, hvis betalingsringen droppes. (Foto: Mogens Flindt)

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen vil ikke sende sit tæskehold af unge, tidligere ministre i struben på sin efterfølger, statsminister Helle Thorning-Schmidt, hvis hun, som mange forudser, i dag giver tanken om en betalingsring omkring København et dødsstød.
Læs:

Helle Thorning-Schmidt vil blive mødt af byger af spørgsmål om betalingsringen på dagens pressemøde. (Foto: Peter Mydtske/Polfoto) Dansk politik - 21. feb. 2012 - kl. 10:51 TV: En løsning om ringen i morgen

Det lover Løkke på Facebook. Han har skrevet:

'Ifølge medierne holder regeringen i morgen (i dag. red.) krisemøde om betalingsringen. Det er tid for at skære igennem, må man forstå.. Jeg er helt enig: Drop nu den vækstdræbende idé, der vil ødelægge hverdagen for i titusindvis af familier i hovedstadsområdet! Det er ingen skam at blive klogere og bøje sig for argumenterne. Fra min side hermed et løfte om, at vi i Venstre ikke vil udstille regeringen for løftebrud, hvis den kommer til fornuft i denne sag.

Mvh. Lars Løkke Rasmussen'

Sådan er betalingsringens historie

* 2009: Socialdemokraterne og SF foreslår i deres fælles skatteudspil 'Fair Forandring' en betalingsring omkring København. Betalingsringen beskrives kun kort.

* 16. maj 2011: Socialdemokraterne og SF præsenterer den store økonomiske plan 'Fair Løsning', hvor betalingsringen også omtales. De to partier forventer et overskud på to milliarder kroner fra betalingsringen. Pengene skal bruges til bedre kollektiv trafik.

* 19. august: Socialdemokraterne og SF konkretiserer planen om betalingsringen. Ringen skal ligge i Ring 2, og taksten skal højest være 25 kroner per passage. I de første to år dog højst 15 kroner per passage, og uden for myldretiden vil taksten være lavere, hedder det.

* 3. oktober: S-R-SF-regeringen præsenterer regeringsgrundlaget, som indeholder forslag om en betalingsring, der skal indbringe 'ca. 2 milliarder' til bedre kollektiv trafik.

* 4. januar 2012: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) erkender, at betalingsringen 'ikke er perfekt'. Dermed signalerer statsministeren, at regeringen er klar til at lytte til kritikken.

* 5. januar: Regeringens støtteparti, Enhedslisten, oplyser, at det mest 'realistiske' er, at indtægten kun bliver på 1,5 milliarder kroner.

* 7. februar: Anonyme kilder fortæller nu, at betalingsringen kun vil give et overskud på 700-800 millioner. Helle Thorning-Schmidt kommer i problemer, da hun på et pressemøde fejlagtigt hævder, der i regeringsgrundlaget står, at betalingsringen 'højst' skal give to milliarder kroner.

* 8. februar: Folketinget må udskyde en stort anlagt konference om betalingsringen. Lovforslaget om betalingsringen skulle være gennemgået på konferencen, men det er fortsat ikke klar. Forslaget forventes fremlagt efter vinterferien.

* 20. februar: Beregninger fra transportministeriet viser, at det vil koste 450 millioner kroner om året at sænke taksterne med 40 procent i myldretiden i hovedstadsområdet forstået som de fem timer i døgnet med flest passagerer. Ifølge Politiken kan de penge findes ved for eksempel at hæve priserne på fartbøder.

* 21. februar: Statsminister Helle Thorning-Schmidt holder krisemøde med SF-leder Villy Søvndal og andre topministre for at finde en løsning på sagen. Ifølge flere medier er S klar til helt at opgive betalingsringen.

kilde: ritzau

0 kommentarer
Vis kommentarer