Tidligere skatteminister og toppolitiker i Venstre Troels Lund Poulsen blev i går slagtet af tidligere statsminister Lars Løkke og partiets mangeårige strateg, tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen.
De to tvang problembarnet til at søge orlov fra Christiansborg med omgående virkning.
Læs også Lederen: Spin-spin-spin
Det skete, efter at Ekstra Bladet søndag afslørede, at Lund Poulsens spindoktor i Skatteministeriet, Peter Arnfeldt, havde forsøgt at lække dybt fortrolige oplysninger om Helle Thornings skattesag. I forvejen var han meget belastet af skatteskandalen, der nu skal endevendes af en undersøgelseskommission.
Udadtil havde Venstres topfolk ellers travlt hele søndagen med at forsikre om, at den pludselige orlov skam helt bestemt er Troels Lund Poulsens egen beslutning.
Men ifølge Ekstra Bladets oplysninger var Lund Poulsen under et så massivt pres fra partitoppen, at han reelt blev fjernet for ikke at skade den blå lejr mere, end han allerede har gjort.
Læs også: Portræt: Traktor-Troels tager en time out
– Jeg har fuld tillid til Troels Lund Poulsen, men har også forståelse for, at hans muligheder for at udfylde sit folketingsmandat for Venstre er begrænsede, indtil sagen er fuldt belyst. Jeg har derfor taget hans beslutning om at søge orlov til efterretning, hed det i en pressemeddelelse fra Lars Løkke Rasmussen.
Men bag Venstres lukkede døre var virkeligheden den, at både Lars Løkke Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen, gruppeformand Kristian Jensen samt rådgiver og tidligere pressechef Mikael Børsting, den nuværende pressechef, Christian Hüttemeier, og partisekretær Jens Skipper Rasmussen samstemmende havde givet Troels Lund Poulsen et vink med en vognstang om, at han skulle søge orlov.
Læs alt om skatteskandalen i Ekstra Bladet i dag:
V-toppen i hemmelige telefonmøder med Traktor-Troels
Nu får Troels Lund Danmarks højeste SU
Spinkrigen optrappes