Gravide Astrid Krag tavs om SF's barselsfyringer

Ingen hjælp til Villy. Astrid Krag vil ikke kommentere om SF’s fyringer af gravide var i orden

SF's Astrid Kragh vil ikke kommenterer på fyringer af en gravid og to barsel. Hun er selv både gravid og på vej på barsel. (Foto: Polfoto)
SF's Astrid Kragh vil ikke kommenterer på fyringer af en gravid og to barsel. Hun er selv både gravid og på vej på barsel. (Foto: Polfoto)

- I må lige lade en gravid kvinde tisse, sagde en smilende Astrid Krag som det første, da hun kom ud fra det åbne samråd omkring regerings løftebrud på sundhedsområdet.

Læs: - Det er da en dårlig idé at fyre gravide

Den 28-årige Krag er højgravid og skal nedkomme til januar. Det har andre ministre før hende også været, senest Lene Espersen. Men i fredags kunne ekstrabladet afsløre, at SF’s ledelse havde fyret en højgravid og to på barsel, og dermed kan det altså helt åbenlyst være farligt at være gravid, kvinde og SF’er på masse tid – i hvert fald hvis man har planer om at beholde sit job.

Øhh, det er ikke mit bord
Da ekstrabladet.dk fangede sundhedsministeren, på vej til sin ministerbil – og efter sit besøg på det lille hus – ville hun dog ikke kommentere på weekendens afsløringer.

- Som gravid kvinde i SF, frygter du så en fyring, når du skal på barsel?

- He he, øhh.. det.. øhh.. Det tror jeg sgu ikke, at jeg har nogen kommentar til. Man har jo ikke så mange rettigheder som minister i dag, sagde Astrid Krag mens hun fortsat smilende havde kursen stift rettet mod ministerbilen.

Anderledes alvorlig og om muligt endnu mere tavs, blev sundhedsministeren på spørgsmålet om hvorvidt fyringerne var i okay.

-Var fyringerne i orden?

Tavshed

- Astrid, var fyringerne i orden?

- Det er ikke mig, der er inde over det, kom det kort fra hende, inden hun smækkede med bildøren.

Helle: Vi hyrer, ikke fyrer
Heller ikke statsminister Helle Thorning-Schmidt havde nogen kommentar til fyringerne ved dagens pressemøde i statsministeriet.

- Kunne det, der udspiller sig hos SF forgå ved socialdemokraterne?

- Jeg vil ikke svare på hypotetiske spørgsmål. For vi er faktisk slet ikke ved at fyre, men derimod hyrer, sagde Thorning-Schmidt, inden hun henkastet tilføjede:

- Måske er det noget for jer, henvendt til de mange fremmødte journalister i folketingets spejlsal.

Læs: Helle presset af brudte valgløfter

Astrid Krag har sammen med SF’s nyvalgte gruppeformand, Pernille Vigsø Bagge, været ivrige fortaler for kvinder ligestilling og sikkerhed i jobbet, når de bliver gravide og senere går på barsel.