Joachim B. Olsen: Kuglen ikke i mål endnu

Elitesportsmand eller ej - Joachim B. Olsen er drænet for energi efter valget

Joachim B. Olsen blev hele Danmarks yndlingskuglestøder, da han i år 2000 scorede en OL-bronze medalje. I går var det et valg, der skulle vindes. Og såmænd om det ikke også gik. Liberal Alliance fik et kanonvalg og selv om de personlige ikke er talt op, da ekstrabladet.dk får Olsen i røret, så tyder alt på, Joachim har fået nyt job.

- Det er ikke 100% sikkert, siger Joachim B. Olsen med en lidt rusten stemme. Og jo, der blev festet over valgresultatet, men for Olsens vedkommende uden alkohol.

Flerkoneri?!
Tre ugers intens valgkamp har været hårdt - og lærerigt for den tidligere elitesportsmand. Blandt andet kom han i vælten da han blev citeret for, at han gik ind for flerkoneri.

- Jeg har lært, at valgkamp ikke er stedet at tage en filosofisk liberal diskussion, konstaterer han tørt og understreger, at han aldrig har spekuleret på flerkoneri før han blev spurgt om det af en journalist. Trods den uheldige omtale var der ingen skideballer fra partitoppen.

Mere end et kendt ansigt
Som OL-medaljersluger var han hele Danmarks Joachim, men nu starter en ny tid, hvor han riskerer at blive "ham der kun kom ind fordi han er kendt".

- Sådan er der folk, der tænker. Jeg skal arbejde hårdt og vise mig som en aktiv politiker. Danskere er skeptiske, men hvis man viser man kan noget, så anerkender de det også, slutter Joachim B. Olsen

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen