Thorning: Fint med Sohns kommunistfortid

Helle Thorning-Schmidt har ikke noget problem med Ole Sohns fortid som kommunist - SF'eren er velkommen som minister, hvis Helle skal lede regeringen efter valget

Telefonerne kimede om kap med tasterne på computerne, da Helle Thorning-Schmidt tirsdag besøgte Ekstra Bladet for at tage telefoner fra læserne og chatte med brugerne på ekstrabladet.dk.

En del brugere på chatten ville gerne vide, hvordan Socialdemokraternes formand har det med, at Ole Sohn fra samarbejdspartiet SF har en fortid som kommunist.

- Jeg kender Ole Sohn rigtig godt. Han er ikke alene sød, rar og humoristisk, men han er også pragmatisk i sin politiske holdninger, og så er han til at lave en aftale med, fortalte Thorning til Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, der stillede spørgsmål på læsernes vegne.

Hel vild nazi-sammenligning
Hvis rød blok skulle vinde valget, så står Ole Sohn formentligt til en ministerpost i en S-SF regering.

Derfor ville brugerne vide, om Ole Sohn også ville kunne sidde i regering, hvis han havde været medlem af nazistpartiet.

- Jeg synes, at det er helt vildt at sammenligne Ole Sohn med en Nazist. Han har været medlem af et helt legitimt parti her i Danmark. Jeg samarbejder rigtig godt med en SF'er, der hedder Ole Sohn, og så er den sådan set ikke længere, understregede Thorning.

Se Helle svare på spørgsmålene om Ole Sohn i indslaget over artiklen!

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere