Annonce:
Annonce:

Vestager: Thornings skattesag er lukket

En ny historie om statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidts skatteforhold ændrer intet. R støtter fortsat

Annonce:
Følg Politik

En ny historie i BT om statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidts (S) skatteforhold rykker ikke ved de radikales tillid til S-lederen.

- Skat afgjorde sagen sidste år. Den er lukket for vores vedkommende. Vi har tillid til Helle Thorning-Schmidt, siger den radikale leder Margrethe Vestager.

Hun rejser samtidig spørgsmålet om, hvordan personfølsomme oplysninger om den ene statsministerkandidat kan dukke op i en avis en uge før valget.

Politisk kommentator Niels Krause-Kjær mener ikke, at BT-historien får større betydning for udfaldet af folketingsvalget.

- Men uanset hvor meget substans, der er i historien, så er det ubehageligt, fordi den ribber op i en gammel sag. Men jeg vil blive overrasket, hvis sagen kommer til at fylde i valgkampen de kommende dage, siger Niels Krause-Kjær.

Helle Thorning-Schmidt gik allerede natten til torsdag i forsvar:

Annonce:

- Sidste år forsøgte BT at så tvivl om, hvorvidt min mand og jeg havde handlet korrekt i forhold til Skat. Det viste sig, at anklagerne var grundløse.

Nu prøver BT så igen, siger Thorning-Schmidt.

- Skat har gennemgået vores skatteforhold meget nøje, og jeg har Skats dokumentation på, at hverken Stephen eller jeg har noget udestående i forhold til Skat.

Niels Krause Kjær siger, at det er vigtigt for Helle Thorning, at hun en gang for alle får forklaret sig, så historien ikke får luft i medierne. Det skal allerede ske i løbet af torsdag, mener han.

BT skriver på baggrund af oplysninger fra Skat, at Helle Thorning-Schmidt uberettiget har udnyttet sin britiske ægtefælles skattefradrag. derved har hun fået udbetalt for meget i løn som medlem af Europa-Parlamentet og siden Folketinget.

Avisen skriver, at Helle Thorning-Schmidt har sparet 152.000 kroner i skat. BT skriver også, at der ikke er foregået noget ulovligt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: