Vagtkorps skræmmer muslimer væk stemmeboksen

Der anslås at være 30.000 muslimer, som afholder sig fra at stemme til folktingsvalg. Lige nu arbejdes der på at få demokratiske muslimer til at blive hjemme fra valglokalerne

I flere bydele med en stor koncentration af muslimer står der muslimske vagter ved stemmelokalerne.

Vagternes opgave er at afskrække og forhindre muslimer, der ønsker at tage del i demokratiet ved at sætte et politisk kryds.

- Vi ser vagter, der i fundamentalistisk prægede bydele holder øje med valgstederne i deres beboerområder og sørger for, at folk ikke går ned og stemmer. Det er indirekte trusler. Hvis der er en, som gerne vil stemme men bliver set på skolen, hvor de skal stemme, risikerer familien at blive udstødt, fortæller Mohammad Rafiq, integrationsrådgiver og forfatter.

Ifølge Mohammad Refiq stammer vagterne fra blandt andet Hitzb ut-Tahrirs ungdomsgruppe, men der er også interne religiøse grupper i områder som blandt andet Blågårds Plads, Mjølnerparken, Frederiksberg, Ishøj og Brøndby, som har vagtkorps.

Og prisen for en demokratisk stemme kan være høj for en muslim.

- Konsekvensen kan være, at ens familie ikke kan få lov til at blive begravet i muslimske moskéer. En anden kan være, at de vil få svært ved at få deres døtre gift. Sagerne kan være meget komplicerede, siger integrationseksperten.

30.000 stemmer ikke
Og muslimerne bliver væk fra stemmelokalerne. Det viser erfaringerne fra foregående folketingsvalg.

- Vi kan se, hvor omfattende problemet er ved at se på antallet af muslimer, der ikke stemmer i forhold til andelen, som kan stemme. Jeg vil skyde på, at vi snakker omkring 30.000, som ikke har interesse i at stemme. Som ikke ønsker at være en del af valget, fortæller Mohammad Rafiq.

De fundamentalistiske muslimer mener ikke, at demokrati kan forenes med deres religionslov. Og lige nu arbejdes der hårdt på at holde folk væk fra stemmelokalerne.

Ekstra Bladet har talt med to salifister, der lige nu deler brochure på Nørrebro. Budskabet er klart.

- Vi siger, de ikke skal stemme. At demokrati er en menneskeskabt religion, forklarer Adnan Avdic. Ingen af de to er med i noget vagtkorps, men de deler den antidemokratiske holdning.

Blandt de tusinder af muslimer, der ikke får sat et valgkryds, finder man, ifølge Mohammad Rafiq, især kvinder, der ikke må stemme for deres mænd.

- De ønsker ikke, at kvinderne skal blande sig i demokratiet og dermed få viden, blandt andet om de rettigheder de har, og den forskel de kan gøre i det danske samfund.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere