V-top: Rønn får ikke flere garantier

Regeringen spiller højt spil om grænsekontrollen: Trods Birthe Rønns efterlysning af juridiske garantier, giver gruppemandens sig ikke fire dage før sagen kan afgøres i folketingssalen

eks-minister Birthe Rønn Hornbech skal ikke regne med nogen garantier for grænsekontrollen, lyder det fra partifællen gruppeformand Kristian Jensen. (Arkivfoto; Jens Dresling)
eks-minister Birthe Rønn Hornbech skal ikke regne med nogen garantier for grænsekontrollen, lyder det fra partifællen gruppeformand Kristian Jensen. (Arkivfoto; Jens Dresling)

Venstres Birthe Rønn Hornbech skal ikke forvente yderligere juridiske garantier om, at regeringens grænseaftale ligger inden for reglerne for Schengensamarbejdet

Sådan lyder det fra Venstres gruppeformand Kristian Jensen, efter at Birthe Rønn Hornbech har udtalt, at der må være et notat, der siger klart, at grænseaftalen holder sig inden for Schengenaftalen inden aftalen skal til afstemning fredag.

Læs også: Rønn: Du er udansk, Pia Kjærsgaard

Han mener, at Birthe Rønn allerede har fået en garanti for, at aftalen overholder Schengen.

På fredag skal en folketingsbeslutning til afstemning, der kan ebtyde, at regeringen helt må droppe planen om den øgede grænsekontrol.

Folketingsbeslutningen er fremsat af Socialdemokraternes, SF, de radikale og løsgængeren Christian H. Hansen.

Jensen: Ikke til at sige noget om nu
- Birthe må præcisere, hvordan vi skal dokumentere en implementering, som ikke har fundet sted. Hvordan dokumenterer man noget, der sker i fremtiden, siger Kristian Jensen og uddyber:

- Sagen er jo den, at EU siger, at det afhænger af, hvordan aftalen bliver implementeret. Og det kan man jo ikke sige på forhånd, men vi kan give et tilsagn om, at vi vil overholde aftalen.

Det blev forrige fredag præciseret i grænseaftalen, at den skal holde sig inden for Schengenaftalen.

Derfor mener Kristian Jensen også, at Birthe Rønn Hornbech allerede har fået en garanti om, at regeringen vil overholde reglerne.

- Og hvis hun beder om et notat, der beskriver, hvad der sker i fremtiden, kan hun få et politisk notat, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere