Løkkes fornemmelse for hindbærsnitter

Statsministeren ville ikke beskyldes for politisk chikane, da han var årsag til, at socialdemokraternes kager smuldrede

- I Venstre ønsker vi ikke at have udeståender med nogen, siger statsministeren. (Foto: Claus Bjørn Larsen)
- I Venstre ønsker vi ikke at have udeståender med nogen, siger statsministeren. (Foto: Claus Bjørn Larsen)

En hård opbremsning, da statsministerbilen skulle parkeres kostede i dag 100 socialdemokratiske hindbærsnitter livet.

- De røg alle sammen ned på gulvet, sagde lokalformand Anette Stæhr tidligere i dag til ekstrabladet.dk.

Kagerne var til socialdemokraternes telt til den politiske festival Folkesamling 2011 på Bornholm. Ingen andre end kagerne kom noget til, da Anette Stæhr bremsede op.

Statsministeren selv kan ikke bedømme, hvem der har skylden for ’kagestrofen’, da ekstrabladet.dk møder ham på festivalen, hvor politikerne både har tid til politik og hygge.

- Jeg ville ikke hænges op for politisk chikane eller andet, så der tænkte jeg, at det måtte vi have rettet op på med det samme, siger han med et glimt i øjet til ekstrabladet.dk.

Den socialdemokratiske lokalformand blev noget mundlam, da statsministeren dukkede op med tre kasser friske hindbærsnitter.

- I Venstre ønsker vi ikke at have udeståender med nogen. Og vi har kontante løsninger på ethvert problem, der opstår, forklarer Lars Løkke.

Den trinde statsmand har selv et godt øje til den sprøde kage med glasur.

- Helt personligt er jeg fuldstændig på linje med den danske befolkning. Jeg mener at kende statistikken godt nok til at vide, at hindbærsnitter er danskernes foretrukne kage, siger han med pludseligt energiske armbevægelser og understreger:

- Det er den kage, der sælges flest af hos de danske bagere.

Elsker du også hindbærsnitter? Så se med hér.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere