Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Det blev skat og ikke undervisning

Venstre politiske ordfører var en overgang undervisningsminister påi mediernes rygteb ørs - men det er skatteminister, Peter Christensen skal være

Venstres politiske ordfører, den elektrikeruddannede Peter Christensen, bliver omsider minister - han overtager Tina Nedergaards post. (Foto: Anthon Unger)
Venstres politiske ordfører, den elektrikeruddannede Peter Christensen, bliver omsider minister - han overtager Tina Nedergaards post. (Foto: Anthon Unger)

Tirsdag formiddag gik alle Christiansborgforlydender, på, at Peter Christensen, Venstres politiske ordfører, skulle være undervisningsminister.

Det skulle han ikke. Men den 35-årige sønderjyske elektriker Peter Christensen, som blandt gruppefæller og andre på Christiansborg går under navnet PC, overtager i dag Skatteministeriet efter sin Venstre-partifælle Troels Lund Poulsen.

Dermed indtager noget så eksotisk som en ikke-akademiker indtager en regeringspost.

Peter Christensen fylder 36 i april. han er gårdmandssøn fra Sønderjylland. Efter sin elektrikeruddannelse har han gennemgået diplomingeniør-uddannelsen i Horsens og Sønderborg.

Klassisk Venstre-karriere
Peter Christensens karriere er klassisk: Amtsformand for Venstres Ungdom i Sønderjylland 1996-97. Landsnæstformand for VU 1997-99. Landsformand for VU 1999-2001. Medlem af Venstres hovedbestyrelse siden 1997. Venstres kandidat i Løgumklosterkredsen fra 2002 og i Tønderkredsen 2000-2002.

I Lars Løkke Rasmussens statsministertid har Peter Christensen været usvigeligt loyal, og hans ministerpost på et tidspunkt, hvor regeringen formentlig synger på sit sidste vers, kan også tolkes som en inderlig tak fra Lars Løkke.

Politisk slagsbror
Ligesom sin nye - forfremmede - ministerkollega, Søren Pind, er Peter Christensen kendt som en politisk slagsbror, som ikke går af vejen for et hidsigt opgør.

I 2003 var Peter Christensen en af bagmændene bag de 10 liberale teser, som blandt andet råbte på mere frihed og lavere skat. Teserne blev især knyttet til Søren Pinds navn.
Se de ti liberale teser her

Teserne faldt i alt andet end god jord hos den daværende partiledelse, som prompte gik i kødet på de liberale rebeller. Venstres stærke mand, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, kaldte tesemagerne 'skadelige' for partiet.

Har også ment noget om skat
Peter Christensen gjorde sig også bemærket med en udmelding om topskat, der stred mod partiets linje. I et interview i sommeren 2008 med Ritzau sagde Peter Christensen:

- Da jeg i det allerførste interview som nyvalgt folketingsmedlem og skatteordfører udtalte mig om topskatten, var jeg lige ved at blive fyret.

Privat er Peter Christensen gift med Nanna Hjorth Christensen, som han har to døtre med. Familien bor i Svejrup ved Aabenraa.

Peter Christensen har bl.a. været finanspolitisk og skattepolitisk ordfører. I april 2009 blev han sit partis politiske ordfører.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen