LIVE: Nu stemmer de mørklægningsloven igennem

I dag mørklægges Folketinget af aktivister, når offentlighedsloven stemmes igennem

Morten Bødskov er formentlig en glad mand i dag, når hans stærkt upopulære offentlighedslov kan stemmes igenem. (Foto: Jens Dresling)
Morten Bødskov er formentlig en glad mand i dag, når hans stærkt upopulære offentlighedslov kan stemmes igenem. (Foto: Jens Dresling)

Den stærk omstridte offentlighedslov stemmes efter alt at dømme igennem i Folketinget i disse timer. Du kan følge de afsluttende forhandlinger i folketingssalen LIVE her på siden.

Men det sker ikke uden behørig markering. Således har en række aktivister fra det såkaldte Mørklægningsministeriet valgt at hejse kæmpe mørklægningsgardiner op foran Folketingssalens vinduer, når afstemningen åbnes.

- Det er en sidste hilsen til politikerne. Vi glemmer ikke det her, at der nu bliver mørklagt både udefra og indefra, siger Agnes Møller, talsperson for Mørklægningsministeriet til Ekstra Bladet.

Se også: Modstandere af offentlighedslov lægger op til kompromis

Vedtagelsen af offentlighedsloven skulle have fundet sted mandag, men blev udskudt, efter klimaminister Martin Lidegaard (R) torsdag fik en næse for sin håndtering - eller mangel på samme - i den såkaldte solcelle-sag, der koster flere hundrede millioner kroner.

Der blev nemlig rejst tvivl om, at også denne sag ville være forblevet skjult for offentligheden med den nye lov.

Offentlighedsloven er blevet beskudt for at være ren hemmelighedskræmmeri for ministre af bl.a. Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og en række danske og internationale eksperter og politikere. Lovens forsvarere hævder, at den moderniserer offentlighedens adgang til dokumenter og samtidig åbner for mere offentlighed på en række områder.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere