Nu er mørklægningsloven en realitet

Folketinget har nu vedtaget den nye offentlighedslov med et overvældende flertal

Aktivister med deres store mørklægningsgardiner (foto: Per Folkver, Polfoto)
Aktivister med deres store mørklægningsgardiner (foto: Per Folkver, Polfoto)

Mørklægningen er nu en realitet på Christiansborg.

Dels i konkret forstand hvor aktivister har valgt at hejse store mørklægningsgardiner op foran folketingssalens vinduer.

Men hvad værre er: Der er nu også vedtaget en mørklægning af en række officielle dokumenter, der kan kaste lys over politiske skandaler fremover.

Folketinget har således vedtaget den nye offentlighedslov. Det skete her til eftermiddag med stemmerne 99 for og 42 imod.

- Der er ikke tale om, at det her forslag medfører, at alle gardiner bliver rullet ned på Slotsholmen, kunne justitsminister Morten Bødskov (S) dog berolige forsamlingen.

Bødskovs udsagn gjorde dog alt andet end at berolige modstanderne af den nye lov - nemlig repræsentanterne fra Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Ganske symptomatisk for det forløb, der har ledt frem til lovens vedtagelse, var der nemlig godt gang i debatten, før loven blev stemt igennem i folketingssalen.

Fjeren, der blev til fem høns
Venstres Jan E. Jørgensen - som indædt har forsvaret loven hele gennem hele forløbet - lagde i sin tale ud med at referere fra H.C. Andersens eventyr om fjeren, der blev til fem høns.

- Vi mener, at debatten om offentlighedsloven er en fjer, der er blevet til fem høns. lød det således fra Jan E. Jørgensen, hvorefter han anfægtede, at en række store skandaler ikke havde set dagens lys med den nye lov - som det har været påstanden fra flere kanter.

Se også: LIVE: Nu stemmer de mørklægningsloven igennem

Spank fra Simon Emil
Det fik bl.a. Simon Emil Ammitzbøll til at gå i kødet på Venstre-manden.

- På den ene side kan vi ikke få eksempler på, hvor den nuværende offentlighedslov har været et problem. På den anden siden har ordføreren og mange af os andre været tvivlende over for, hvordan den nye lov kommer til at gælde på konkrete punkter.

- Hvordan hænger det sammen med, at man vil indføre en lov og samtidig holde en tale, hvor man gør det hele til et børneeventyr og er så skråsikker om, at der ikke er en skandale, der ikke ville være skjult? lød det retorisk fra Simon Emil Ammitzbøll.

Lige lidt hjalp kritikken. Mørklægningsloven er nu en realitet.

Se også: Rasende politikere fik lammet deres mailbokse

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen