Halal-krig på Borgen

Der er udbrudt regulær halalkrig på Christiansborg efter Ekstra Bladets afsløring af, at tonsvis af halalslagtet oksekød ender i køledisken uden, at forbrugerne er klar over det

Sagens stridspunkt er, hvorvidt det skal der indføres obligatorisk mærkning af halalkød herhjemme.

I dag er det frivilligt om slagterier og fødevarevirksomheder vil gøre det, og det sker langt fra altid. Det skriver Ekstra Bladet onsdag.

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti vil derfor have indført krav om mærkning, men Venstre og Radikale Venstre er i mod.De Radikale har ellers tidligere udtalt til Kristeligt Dagblad, at halal-mærkning var en god ide, men nu er partiet vendt på en tallerken:

- Der er ikke nogen sundhedsmæssig forskel, og ikke-muslimer kommer ikke i konflikt med deres religion ved at spise halal kød. Samtidig er der er heller ikke ikke dyreetiske udfordringer i det, siger fødevareordfører Rasmus Helveg Petersen.

- Debatten er udtryk for muslimangst og fremmedfrygt særligt fra Dansk Folkepartis side. Det bunder ikke i fakta, og jeg synes, at de skulle skamme sig, siger Rasmus Helveg Petersen.

I Dansk Folkeparti mener man de Radikales udfald er helt forfejlet:- De Radikale er helt afmarcheret og præget af de fordomme, som de går og siger, at vi andre har, siger gruppeformand Peter Skaarup.

- Vi har ikke på nogen måde tænkt os at forbyde muslimer at spise halal-slagtet kød eller påbyde muslimske at spise svinekød i børnehaven. Vi vil bare gerne give muligheden for, at man kan blive informeret om, hvad der er halal-slagtet, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere