Al-Khawajas ven raser over DF's krav

DF's udmelding om, at Danmark ikke skal hjælpe al-Khawaja, får den sultestrejkendes ven på banen

Dansk Folkepartis Søren Espersen stiller spørgsmålstegn ved, om al-Khawaja er den frihedsforkæmper, som han udgiver sig for at være. (Foto: AP)
Dansk Folkepartis Søren Espersen stiller spørgsmålstegn ved, om al-Khawaja er den frihedsforkæmper, som han udgiver sig for at være. (Foto: AP)

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersens, udmelding om, at den danske regering ikke skal 'sætte hele det store apparat i gang' for at redde den sultestrejkende Abdulhadi al-Khawajas liv i Bahrain, møder stor foragt hos mellemøst-debattøren Fathi Il-Abed.

Læs også:

Se også: DF: Khawajas kone ser ikke så frigjort ud

Han er venner med al-Khawaja, som han mødte i Danmark i starten af 1990'erne, da de to var med til at danne en gruppe, der var i mod krigen i Irak.

- Søren Espersens udmeldinger har for at sige det på godt dansk bragt mit blod i kog. Det er fuldstændig langt ude, at han - på trods af at både regeringen, EU og USA forsøger at redde al-Khawajas liv - taler om, at man skal lade ham i stikken, siger Fathi Il-Abed.

Søren Espersen stiller spørgsmålstegn ved, om al-Khawaja er den frihedsforkæmper, som han udgiver sig for at være. Men det er Fathi Il-Abed fuldstændig sikker på, at vennen er.

- Jeg kender ham, og jeg ved, hvad han står for.

- Han er et godt og anstændigt menneske, der kæmper for demokrati og frihed, siger Fathi Il-Abed, der tidligere blandt andet har været talsmand for foreningen Demokratiske Muslimer og senere Udenrigsministeriets udsending i Mellemøsten, da Muhammedkrisen rasede.

Læs også:

Se også: DF til Søvndal: Hvem er ham al-Khawaja

Hos Dansk Folkeparti stiller man også spørgsmålstegn ved, om al-Khawaja ikke i virkeligheden bare er en utilfreds shiamuslim, der ønsker at vælte det sunnimuslimske styre i Bahrain. Den fortolkning kalder Fathi Il-Abed for 'noget vrøvl'.

- Han er på ingen måde islamist. Ja, al-Khawaja er shiamuslim, men det gør ham ikke til et dårligt menneske, siger Fathi Il-Abed og understreger, at det er vigtigt, at den danske regering fortsat kæmper for at få al-Khawaja udleveret til Danmark.

Læs også:

Dansk politik - 10. apr. 2012 - kl. 12:11 Thorning går ind i sag om sultestrejkende

Det vil Dansk Folkeparti vide om al-Khawaja

Søren Espersen har stillet udenrigsminister Villy Søvndal (SF) tre spørgsmål om den sultestrejkende Abdulhadi al-Khawaja til skriftlig besvarelse:

- Vil Udenrigsministeren oplyse, hvorvidt Abdulhadi al-Khawaja i hans øjne er en menneskerettighedsaktivist, der arbejder for et sekulært demokrati - eller om han er en shia-islamist, som arbejder for indførelse af et islamistisk styre i Kongeriget Bahrain?

- Vil Udenrigsministeren udrede Abdulhadi al-Khawajas familieforhold - idet ministeren bedes oplyse mandens alder, hvem han er gift med - samt hvor gamle parrets børn er? Ministeren bedes endvidere oplyse, hvorvidt al-Khawaja eventuelt har flere koner?

- Vil udenrigsministeren oplyse, hvilken kriminalitet, Abdulhadi al-Khawaja er tiltalt og dømt for i Kongeriget Baharain - og yderligere oplyse, hvorvidt han er efterlyst i andre lande for sin kriminalitet?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere